Kreativt kursus for tegnsprogsbrugere
Vi gentager succesen med kreativt kursus på Castberggård og tilbyder denne gang et endnu mere spændende kursus i februar 2012. Hold jer ikke tilbage! Kom og vær med.
- Tidspunkt
- 19/02 2012 19:00 - 24/02 2012 13:00
- Kontaktperson
- FDDB
- fddb@fddb.dk
- Telefon
- 36 75 20 96
Castberggård arrangerer dette kursus for tegnsprogsbrugere i samarbejde med FDDB ved Dorte Eriksen.
Kurset støttes af FDDB, som vil være ansvarlig for at der søges refusion for rejse- og opholdsudgifter hos kommunen for kontaktpersonen. FDDB dækker også deltagernes transport efter billigste offentlige transportmiddel. Rejsebilag indsendes til FDDB.
Kurset giver mulighed for kreativ udfoldelse på fire forskellige værksteder afhængig af deltagerantallet.
Mandag og tirsdag står valget mellem glasværksted og pileflet.
Onsdag og torsdag vælges mellem papirflet og filtværksted (vådfiltning).
Ud over arbejdet på værkstederne skal vi besøge et glas-galleri, høre lidt om dyrkningen af forskellige typer pil og se hvad Horsens kan tilbyde af butikker med kunsthåndværk.
Aftentilbud omfatter socialt samvær, svømning, quiz, værksteder til fri disposition samt afslutningshygge med ostebord.
Tilmelding til Castberggård, der videresender deltagerlisten til FDDB. Max deltagerantal er 20, så vent ikke for længe med din tilmelding. Tilmeldingsblanket og program fås ved henvendelse til FDDB eller Castberggård.
Pris: 1.600 kr.+ individuelle materialeudgifter. Tilmelding senest 19. december.

