Du er her: Forside Kalender Minikursus

Minikursus

FDDBs minikursus er en studietur med udflugter, arrangementer og fælles erfaringer og hygge. I år bliver kurset en sanseoplevelse, hvor vi skal mærke, smage, lugte, lytte og se. Vi har to tolke med alle dagene, som udover at tolke også synsbeskriver.

Sted
Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, Fredericia
Tidspunkt
26/08 2012 12:00 - 30/08 2012 10:00
Kontaktperson
Michelle
e-mail
fddb@fddb.dk
Telefon
36 75 20 96

Har du brug for egne tolke søndag eftermiddag og om aftenen, hvor der er underholdning (se programmet), skal vi vide det af hensyn til bestilling af tolke og kaffe.

 

Program

Søndag

Vi ankommer til frokost. Derefter udlevering af nøgler.

Eftermiddag: Præsentation og gennemgang af program. Dem som har lyst går en tur i skoven. Vil man hellere slappe af, gå i motionsrum, svømmehal eller andet, er man velkommen til det. Man kan også gå en tur rundt i sansehaven, som ligger mellem Fuglsangcentret og skoven.

Om aftenen skal vi lære grundsystemet i punktskrift, og der vil være en lille quiz.

 

Mandag

Vi kører med bus til Vojens, hvor der holder to hestevogne, som vi skal køre ud i naturen med. Vi finder et sted, hvor vi kan spise vores madpakker og nyde kaffen.

Vi skal bl.a. se den gamle Immervad Bro.

 

Tirsdag

Tirsdag kører vi først til Tyskland, hvor vi finder en grænsehandel, hvor der bliver mulighed for at handle og drikke formiddagskaffe. Derefter kører vi til Klovtoft, hvor barfodsparken ligger.

Mennesket er bygget til at gå på bare fødder, men de fleste mennesker gør det ikke ret tit. Hvis du har prøvet bevidst at gå barfodet, så ved du også, hvad kroppen er i stand til. Det kræver selvfølgelig lidt tilvænning, men så opdager du også, hvad dine fødder kan.

 

Onsdag

Onsdag skal vi på fisketur fra Middelfart med skipper Hans Østergaard, der sejler ud fra den Gamle Havn for enden af Havnegade. Vi skal sejle med turbåden Mira 3 i Lillebælt, som er et af Danmarks smukkeste farvande. Vi skal opleve en lille del af Fyn fra søsiden og nyde vores madpakker og kaffe ombord i skibets hyggelige salon.

En fisketur sidst i august kan byde på både gode torsk, hornfisk, fede fladfisk, makrel eller sild. FDDB sørger for at leje fiskegrej, men du skal selv medbringe køletaske eller lign. til de fisk du fanger. Når vi ved 16-tiden igen er i havn, holder bussen ved kajen og kører os tilbage til FSC, hvor vi lige kan nå at hvile os lidt inden festmiddagen og efterfølgende hygge. Måske slutter vi af med en quiz.

Torsdag

Efter morgenmaden er der afrejse med fællestransport kl. 10.

Efter tilskud fra FDDB er fratrukket koster ophold inkl. udflugter og festmiddag 1.600 kr. Man skal selv dække sine rejseudgifter til og fra FSC. FDDB dækker for fællestransport fra banegården 26. august kl. 11.40  og fra FSC 30. august kl. 10.

 

Tilmelding

Udfyldt skema skal være hos FDDB senest 1. juni, og du kan forvente svar på, om du kommer med cirka 15. juni.

Skemaet findes i tre udgaver: Et almindeligt word-dokument, en formular-version egnet for jaws-skærmlæsere og en version til punktbrugere. De tre versioner kan downloades herunder.

Tilmeldingsskema - almindelig version

Tilmeldingsskema - formular for jaws

Tilmeldingsskema - punktbrugere

 

Døvblindekonsulenten søger refusion for kontaktpersons udgifter.

 

 

FDDB • Kløverprisvej 10 B• 2650 Hvidovre • Telefon: 36 75 20 96 • Fax: 36 38 85 85 • Teksttelefon: 36 48 50 96 • Mail: fddb@fddb.dk