Du er her: Forside Nyheder Lex Grandia modtager fornem pris

Lex Grandia modtager fornem pris

1. oktober fik Lex Grandia, medlem af FDDB og præsident for verdens Lex Grandia prisoverrækkelse Sensedøvblindeorganisation, WFDB, overrakt prisen Sense Lifetime Achievement Award i London. Prisen blev overrakt af Louise Minchin, en berømt tv-vært fra the BBC News Channel. Det er kun tredje gang i Sense’s over 50 år lange historie, at den fornemme pris uddeles.

 

Lex Grandia modtager prisen for sit livslange arbejde for døvblindes rettigheder i hele verden, i det europæiske døvblinde-netværk EDBN, det europæiske handicapforum EDF, i verdens døvblindeforbund WFDB, hvor Lex er præsident, og ikke mindst med udarbejdelsen af FNs nye handicapkonvention, hvor Lex var én af de bærende kræfter. I sin takketale sagde Lex, at han var meget beæret over at få prisen, og han sagde at han ikke kun opfattede den som en anerkendelse af det arbejde, han har udført, men ligeså meget som en stor støtte til det fremtidige arbejde med at implementere den nye FN handicapkonvention.

Lex Grandia takketale Sense

 

Baggrund

Den engelske organisation SENSE blev startet af forældre til døvblinde børn i forbindelse med røde hunde epidemien i 1955. Siden har Sense udviklet sig til en stor organisation med mange tusind ansatte, der både arbejder politisk for at sikre døvblindes rettigheder, driver skoler, botilbud, rådgivning og mange andre tilbud for mennesker med døvblindhed.

  

Billedbeskrivelser

Øverste foto:   På billedet ses fra venstre: Sense’s bestyrelsesformand John Crabtree, Ann Thestrup, Lex personlige assistent og ægtefælle, Lex Grandia, Louise Michin, BBC News channel samt Richard Brook, direktør for Sense. Alle fem står med front mod kameraet og smiler. Lex står i midten med prisen i hånden og smiler stolt. Prisen er en rund gennemsigtig glas-skulptur. Ann holder et diplom på Lex' vegne.

 

Nederste foto:  Nærbillede, hvor Lex står med begge hænder på mikrofonen og holder takketale. Han har et flot mørkt jakkesæt på og rød-stribet slips.    

 

Læs mere om Sense’s arbejde i hele verden på www.sense.org.uk

 

FDDB • Kløverprisvej 10 B• 2650 Hvidovre • Telefon: 36 75 20 96 • Fax: 36 38 85 85 • Teksttelefon: 36 48 50 96 • Mail: fddb@fddb.dk