Mine værktøjer
Du er her: Forside Nyheder Tv-udsendelser med synstolkning eller tegnsprog

Tv-udsendelser med synstolkning eller tegnsprog Link til tegnsprogstolkning

Udvalgte dokumentarer på DR vil snart blive sendt med synsbeskrivelse for blinde og tegnsprogstolkning for døve. Tilmeld dig nyhedsbrevene fra DR - så får du direkte besked, når der sendes tolkede udsendelser.

Tv-udsendelser med synstolkning eller tegnsprog

Foto fra DR med tegnsprogstolkning

I efteråret bliver der vist flere syns- og tegnsprogstolkede dokumentarprogrammer. De tolkede versioner af dokumentarerne kan opleves på henholdsvis DR1syn og Tegnsprogskanalen. De synstolkede dokumentarerne bliver endvidere tilgængelige som On Demand tilbud på dr.dk/nu.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevene - for tegnsprogstolkede udsendelser eller synstolkede  

Du kan tilmelde dig to forskellige nyhedsbreve og få information om både synstolkning og tegnsprogstolkning af dokumentarer og andre tilgængelighedstiltag direkte på mail.

Nyhedsbrevet til døve og hørehæmmede kan tilmeldes her

Du kan også blive oprettet ved at sende en tom mail til denne mailadresse: Join-tegnsprog-nyt@lister.dr.dk 

Nyhedsbrevet til blinde og svagsynede kan tilmeldes her

Du kan også blive oprettet ved at sende en tom mail til denne mailadresse: Join-synstolkning-nyt@lister.dr.dk 

 

Hvilke dokumentarer bliver tolket?

Præcis hvilke dokumentarer, som vil kunne opleves med tegnsprogs – og synstolkning, vil løbende blive offentliggjort. Det er besluttet at favne bredt, så man både kan opleve de afslørende, de undersøgende, og det man kan kalde de lidt blødere dokumentarer med livsberetninger og sjælefortællinger, fortæller tilgængelighedsredaktør Heidi Sivebæk.  

 

Hvordan foregår synstolkning?  

Synstolkning beskriver det, der sker mellem replikkerne i tv-programmet. Det tager omkring en uge at producere synstolkningen til en udsendelse, og tolkene kan først gå i gang, når programmet er færdigt. Det betyder, at synstolkning ikke altid er klar, når programmet sendes første gang.

 

Hold øje med hjemmesiden www.dr.dk/fådethelemed 

På hjemmesiden www.dr.dk/fådethelemed kan du læse, hvornår et program kan opleves med tolkning. Her opdateres ændringer i sendeplanen løbende. 

 

 
Læs teksten
 
FDDB • Blekinge Boulevard 2 • 2630 Taastrup • Telefon: 36 75 20 96 • Fax: 36 75 14 03 • Mail: fddb@fddb.dk