Kommunikation med døvblinde

Døvblindhed er først og fremmest et kommunikationshandicap.

Døve med synsrest kan kompensere for manglende syn og hørelse med bl.a. tegnsprog, taktilt tegnsprog, haptisk kommunikation og forstørrelsesprogrammer på pc .

Blinde med hørerest kan kompensere for manglende syn og hørelse med bl.a. forstærkerudstyr som høreapparat, teleslynge eller FM-udstyr og læse punktskrift eller bruge talesyntese på pc. Haptisk kommunikation kan bruges til synstolkning.

Helt døve og  blinde kommunikerer oftest med taktilt tegnsprog, punktskrift og haptisk kommunikation.

Fotobeskrivelse: På billedet taler døvblinde Dorte Eriksen tegnsprog. Hun peger med højre hånd på den person, der står overfor hende og viser et 'n' på tegnsprog med venstre hånd. Over Dorte står der på et banner med store bogstaver: KOMMUNIKATION. Billedet er fra Store Mærkedag, 2003, der blev holdt i Kongens Have i Odense. Her havde publikum mulighed for at få et indblik i døvblindes verden gennem 8 forskellige aktivitets-telte.

Tegnsprog og håndalfabetet

Tegnsprog udføres med hænderne og er det officielle sprog blandt døve i Danmark. Tegnsprog er ikke internationalt, men er opstået nationalt i de forskellige lande på forskellige tidspunkter. Tegnsprog udføres samtidig med, at man med mundbevægelser, mimik og kropssprog understøtter tegnenes betydning.

Tegnsprog tilpasses døvblinde med synsrest ved at tegnene udføres tydeligt og i et felt, der er mindre end normalt og ligger ud for brystkassen, så modtageren kan aflæse mimikken samtidig.  

Det danske håndalfabet udføres med én hånd og bruges til at stave ord, der ikke findes officielle tegn for, fx stednavne, personnavne og nye begreber. Det kan også bruges som supplement til enkelte tegn for at sikre, at man har forstået hinanden korrekt.

Taktilt tegnsprog

I taktilt tegnsprog lægger modtageren sine hænder på de kommunikerende hænder og mærker tegnene. Taktilt tegnsprog er basalt set det samme som tegnsprog, men man mister vigtige elementer som mimik og mundbevægelser. Tegnene udføres tydeligt, så de nemmere kan mærkes med hånden.

Taktilt tegnsprog kan stort set udføres ligeså hurtigt som tegnsprog, hvis modtageren er en rutineret taktilbruger. Det kræver dog en del mere opmærksomhed og koncentration at aflæse taktilt tegnsprog.

Taktilt tegnsprog skal altid tilpasses i hastighed og udførelse til den døvblindes behov.

Bekræftende feedback i løbet af en taktil samtale kan gives med små klap på hånden, på låret eller på skulderen.

Fotobeskrivelse: På billedet modtager døvblinde Carsten Husted taktiltolkning fra en tolk, der sidder overfor ham. Han ser på tolkens ansigt, samtidig med at hans venstre hånd hviler på tolkens højre hånd, hvor den aflæser et tegn. Fotoet er fra FDDBs sommerstævne 2005.  

LORM

Bogstaveringssystemet LORM egner sig især til ældre døvblindblevne, der ikke er i stand til at lære tegnsprog, når de mister syn og hørelse i en sen alder. Med fingerspidserne tegner man prikker og streger på modtagerens hånd. Hver prik eller streg indikerer et bogstav og danner tilsammen hele sætninger.

LORM kan være et godt kommunikationsmiddel til at få enkle budskaber igennem - også for eksempelvis for omsorgspersonale, der gerne vil kunne kommunikere med ældre døvblinde. LORM kan også bruges fx i støjende omgivelser, der umuliggør anden kommunikation for hørehæmmede.

FDDB har udgivet en LORM-handske samt hæftet LORM-let, der med overskuelige billeder og oversigter kan være en hjælp under indlæring af LORM. Handsken fås i to størrelser. Hæftet fås i en trykt udgave med billeder og i en tekst-version med stor skrift ved henvendelse til FDDB eller downloades.

FDDB tilbyder undervisning i LORM. Henvend dig til sekretariatet eller til din lokale FDDB-konsulent og hør nærmere. Din lokale FDDB-konsulent kan også være behjælpelig med instruktion i LORM. 

Se og download LORM-let-hæftet her

Se og download LORM-let tekstversionen stor skrift her

Haptisk kommunikation

Haptisk kommunikation er en ny form for kommunikation, der baserer sig på bl.a. taktile signaler og egner sig især til at give en ekstra og diskret synstolkning.  

Med haptisk kommunikation og taktile signaler kan man modtage informationer på sin ryg, arm eller lår ved hjælp af bestemte tegn, mens man taler. Nogle af tegnene er lånt fra tegnsprog, andre er specielt udviklet til haptisk brug. Via haptiske tegn fra kontaktperson eller tolk kan man fx få orientering om samtalepartnerens ansigtsudtryk uden at blive afbrudt i samtalen, få at vide, hvad der sker omkring én (bussen kommer, der er stillet kaffe på bordet etc.), få diskret at vide hvilket punkt, man er nået til på en dagsorden eller få beskrevet hvordan et rum er indrettet.

Haptisk kommunikation bruges som et supplement til tegnsprog, taktilt tegnsprog eller tale og kan tilpasses individuelt med egne signaler. Der kan udvikles mange nyttige individuelle haptiske tegn mellem to personer, der kender hinandens behov for tolkning godt, fx. mellem døvblind og kontaktperson/tolk eller pårørende.

FDDB planlægger at udgive en publikation med de kendte haptiske signaler i 2009.

Punktskrift

Punkt-alfabetet, der bruges til punktskrift, er det mest almindelige og internationale blindeskriftsystem. Systemet blev opfundet af franskmanden Louis Braille i 1925 med inspiration fra et militært system beregnet til at kommunikere ordrer lydløst i mørke.

Alfabetets bogstaver er ophøjede punkter, der føles med fingerspidserne. Punkternes antal og placering er varieret inden for en grundform på seks punkter i to lodrette rækker.

Punktskrift kan printes på papir, der er lidt tykkere end almindeligt print-papir. Det bruges også elektronisk på punktlæselister - brailledisplays - der kobles til computer, mobiltelefon eller andet elektronisk udstyr og gengiver, hvad der står på skærmen.