Du er her: Forside Medlemstilbud Informatørtjenesten

FDDBs Informatørtjeneste

Hvordan klarer en døvblind sig i hverdagen? Informatør Alice Argir

Skal man hjælpe, hvis man møder en døvblind på gaden?
Hvordan kommunikerer man med én, der hverken kan høre eller se? Og hvad gør man, hvis man selv er ved at miste syn og hørelse?
 

Dine spørgsmål kan én af vores døvblinde informatører svare på!

FDDBs informatørtjeneste har eksisteret siden 2004. Tjenesten består af 15 døvblinde informatører, der parvis eller alene tager ud og holder foredrag om døvblindhed og om, hvordan man klarer hverdagen som døvblind.

Informatørerne er uddannet i at formidle budskabet om, hvad døvblindhed er, hvad det betyder for mennesker, der rammes af det dobbelte handicap, og hvad man kan gøre for at opnå et godt liv på trods af de svære betingelser.
Og informatørerne har netop dét, der kvalificerer dem til at fortælle om døvblindhed: de har deres egne erfaringer og oplevelser fra deres liv som døvblinde.

Målgrupper
Foredragene henvender sig til både skoler, klubber, foreninger, organisationer, aktivitetscentre, plejecentre, hjemmeplejen, behandlingssteder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Vi skræddersyr gerne et foredrag, så det passer til jeres info-møde, temadag, personalemøde, uddannelse eller andet.

Få besøg af en informatør – det er helt gratis
Har din skole, organisation eller virksomhed lyst til at få en informatør på besøg, kan du henvende dig til FDDBs sekretariat, der formidler kontakten til en informatør.

Der er sikkert meget, du og dine omgivelser kunne have glæde af at vide om døvblindhed !

 

Kampagne 2009

Informatørtjenesten kører hvert år en kampagne med særligt fokus på en relevant målgruppe. I 2009 samarbejder FDDB sammen med Ældremobiliseringen om en kampagne i landets mange ældreklubber.

Du kan læse mere om kampagnen her

Kontakt Informatørtjenesten på:Informatør-kuffert
Foreningen af Danske DøvBlinde – synshørehæmmede
Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre
Tlf. 36 75 20 96
T-tlf. 36 48 50 96
Fax 36 38 85 85
Mail: fddb@fddb.dk

 

Foto-beskrivelse: På det øverste billede ses informatør Alice Argir, som fortæller om sin hvide stok. 

På nederste billede ses informatørkufferten fyldt med pjecer, hjælpemidler, den hvide stok etc. 

FDDB • Kløverprisvej 10 B• 2650 Hvidovre • Telefon: 36 75 20 96 • Fax: 36 38 85 85 • Teksttelefon: 36 48 50 96 • Mail: fddb@fddb.dk