Projektets tilbud

”Fremme af livskvalitet, levevilje og leve-evne blandt døvblinde samt opsporing af døvblinde i Danmark, hvoraf størst delen skal findes i den ældre del af befolkningen”.
Det er det overordnede formål med Projekt DøvBlindeTeamet, som i perioden 2007-2010 hed Projekt Støtte & Opsporing og var finansieret af midler fra Socialministeriets satspulje. Fra 2011-2013 får projektet overgangsstøtte.
Vi kender kun 3 %
Det dobbelte handicaps langsomt fremadskridende karakter gør det tit vanskeligt for pårørende, faglige omsorgspersoner, læger, m.fl. at afgøre, hvornår en ældre person med syns- og hørenedsættelser er funktionelt døvblind. Det er én af grundene til, at FDDB kun er i kontakt med omkring 3 % af det anslåede antal døvblinde, der findes i Danmark. Ifølge den seneste undersøgelse foretaget af Videnscentret for Døvblindblevne i 2006, er det reelle antal af døvblinde i Danmark helt op mod 10 – 15.000.
DøvBlinde-Teamet skal opspore de mange personer med nedsat syn og hørelse, der findes i Danmark.
Vi ved, der findes mange, som ikke får den rigtige hjælp, den rigtige rådgivning og måske heller ikke har et støttende netværk. Mange lider af en progredierende eller aldersbetinget syns- og hørenedsættelse, og tror der ikke er noget at gøre ved det. Men det er der!
DøvBlinde-Teamet tilbyder et personligt hjemmebesøg af en vores uddannede FDDB-rådgivere, der selv er døvblinde, og selv ved hvor skoen trykker. Klik her for hjemmebesøg.
Vi tilbyder deltagelse i en af vores lokale erfagrupper, hvor døvblinde / synshørehæmmede mødes og hygger sig i rolige omgivelser, og hvor alle kan være med. Klik her for at komme til erfagrupper.
Og vi tilbyder foredrag af en af vores døvblinde informatører, der kan fortælle om livet som døvblind og om døvblindes generelle vilkår. Klik her for at komme til Informatørtjenesten.
Har du spørgsmål til DøvBlinde-Teamet, er du velkommen til at kontakte:
Projektleder Anna Weigelt Sørensen
tlf: 36 75 20 96 eller
mail: annas@fddb.dk

