Dorte Eriksen: Jeg fik bremset min tur til Sverige

28. maj

Nu er der strålende sol og nærmest sommer her i Danmark.
Mange folk begynder at går med sommertøj og sandaler og maler farver på fusser og negle. Jeg har bestilt en tid hos en neglesalon 9. juni. Alle butikker er åbne, dog med meget forsigtighed.

Jeg havde planlagt, at jeg skulle rejse til Sverige og være sammen med min søster i juni. Jeg har gået rundt og glædet mig virkelig meget. MEN... min søster har bremset mig og har nu bedt mig om IKKE at komme til Sverige!

Jeg blev selvfølgelig SÅ ked af det og har grædt i flere dage, men situationen ser alvorlig ud i Sverige, og jeg er meget bekymret for min søster og andre svenske døvblinde. Jeg håber virkelig, at alle svenske døvblinde klarer sig igennem og holder afstand.

FDDB har på Facebook reklameret for en ’afstands-vest’. Den har jeg købt. Jeg fik min kontaktperson til at bestille den for mig. Teksten på vesten siger:
’Jeg er i risikogruppen – Tak fordi du holder afstand’.

Egentlig er jeg ikke i risikogruppen, men jeg vil bare gerne have, at folk holder afstand. Også når jeg er ude sammen med min kontaktperson.

Mine tanker går til de svenske døvblinde, og især til min kære søster. Det gjorde direkte ONDT i mit hjerte, at jeg måtte aflyse turen til Sverige!

 

 

18. maj 2020

Da vi fik de glædelige nyheder om, at Danmark så småt er begyndt at åbne dørene igen til butikker, frisører etc., tænkte jeg: HURRA!
Den 30. april gik jeg ind hos en frisør for at spørge om tid til klipning.
Jeg er faktisk ikke fast kunde hos nogen bestemt frisør, for jeg elsker at prøve forskellige frisørsaloner.

Så jeg spurgte hos den første frisør, men nej, de havde ingen ledige tider, og det ville vare nogle uger,. Shit!

Jeg fik synbeskrevet af min kontaktperson, at den dame, som stod og klippede en kunde, havde både mundbind og handsker på.
Jeg tænkte, puha, det må da svært at klippe hår med handsker på?
Jeg prøver et andet sted, men nej, de havde heller ingen ledige tider. Æv da! Jeg spurgte, hvornår de fik tid, og en pige kiggede på computeren og sagde, at de ville kunne tilbyde mig tid den 19. maj. Åh nej - på det tidspunkt var der hele 3 UGER til!! Den unge dame havde ingen mundbind på, men kun handsker.

Da jeg kom hjem, kiggede jeg på mig selv i spejlet og følte på mit hår. Åh, hvor så jeg farlig ud med så langt pandehår. Jeg tænkte: Skal - skal ikke - skal - skal ikke. Skulle jeg selv klippe det igen? Men NEJ, jeg ville ikke denne gang have mellemnavnet 'Utålmodig'!

Så skrev jeg lidt sammen med min søster, som bor i Sverige. Hun fortalte, at hun havde haft skype-møde med sine venner på computer ved hjælp af tolk. Smart! Jeg fik en god ide, og spurgte hende, om vi også skulle prøve det? JA!  
Jeg lavede en aftale med min kontaktperson om at hjælpe, og så også med min søster.
For to uger snakkede jeg så med min søster over Skype. Det var så dejligt!

Jeg har fundet ud af, at svenskere ikke må rejse til Danmark, men at danskere godt må rejse til Sverige. Den er eneste transportmulighed er dog enten med tog eller i bil, og der er kun begrænsede tog-afgange. Det samme gælder færger.
Jeg spurgte min kontaktperson, om vi ikke selv kunne køre i min kærestes bil over til Sverige. Ikke noget problem. Juhuu!

Min søster har derfor bestilt værelser på Almåsa havhotel, som ligger syd for Stockholm. Almåsa svarer til vores Fuglsangcenter.
Vi snakkede sammen igen over Skype, og samtalen lød sådan her:

Mig: Vi må huske sprit.
Min søster: Ja, og vi skal DRIKKE sprit.
Mig: Nej nej, vi skal BRUGE sprit, altså håndsprit.

Men nå ja, vi kan jo både DRIKKE og BRUGE sprit på én gang!
SKÅL!

 

28. april 2020

NYT PÅ BLOGGEN

Nu er det 50 dage siden, Danmark lukkede ned. I starten tænkte man, at det går nok meget hurtigt over. Det er ligesom om, at vi holder pause.
Men nu er det 50 dage siden, og jeg føler, at vi har fået nok, og at jeg gerne vil begynde igen med at lave noget af det, som man savner.
Jeg savner mit sociale netværk, jeg savner erfa-møder og strikkeklubben sammen med andre døvblinde.

Jeg savner at sidde på en café sammen med mine døvblinde venner.
Jeg savner at gå i butikker.
Jeg savner min søster, som bor så langt væk.
Jeg har skrevet SMS og mails og messenger-beskeder med døvblinde venner. Det er okay, men jeg savner den fysiske kontakt, og jeg savner at holde min hånd på andre og at snakke sammen. Jeg savner at møde jer alle på Fuglsang-centret.
Jeg savner at kramme mine venner og føle, at mine døvblinde venner har det godt.
Jeg kan blive ved med sige, at jeg SAVNER jer døvblinde venner, for det gør jeg virkelig meget! Jeg SAVNER døve venner virkelig meget! Jeg SAVNER min søster, og nu triller mine tårer ned på mine kinder.

Vi stiller hele tiden os selv spørgsmålet om, HVORNÅR forsvinder corona virus, så vi alle sammen kan leve et normalt liv igen? Om et år eller mere end et år måske, har jeg læst. 

Åh, hvor er det hårdt, men vi får hele tiden at vide, at vi skal nok klare os. Ja, tak, men 50 dage må da være nok!
Jeg SAVNER jer alle venner!

 

21. april 2020

Jeg har hørt i nyhederne, at frisørerne er åbnet igen fra i går 20. april. Hurra, øh, hmm...?? Så hamstres der tider. Ja, alle folk ringer frisørerne helt ned, også med online bookinger.

Dorte Eriksen med totter i håretShit.. jeg er efterhånden blevet træt af at være tålmodig! Nu overvejer jeg, om jeg skal have nyt mellemnavn? Dorte Utålmodig Eriksen?
Jeg har et billede af min corona frisure.
Jeg kiggede på mig selv i spejlet, og faktisk kunne jeg slet ikke se, fordi mit pandehår var blevet for langt ned over højre øje. Venstre øje er jeg helt blind på.
Jeg gik ud i køkkenskuffen og fandt en lille saks, gik hen til badeværelset og stod ved håndvasken og kiggede på spejlet. Men nej, jeg kunne altså ikke se mig selv.
Så klippede jeg mit pandehår, og wupti, hurra, nu kan jeg se mig selv!
Jeg har også klippet håret ved ørerne. Av av, jeg var lige ved at klippe i mit øre... og så har jeg klippet håret ved nakken. Så nu ser jeg meget fin ud.

Ros til mig selv, for at døvblinde jo kan føle på håret, hvordan det er.

 

 

13. april 2020

Jeg hedder Dorte og er 60 år. Jeg bor i Aarhus. Jeg bruger taktil tegnsprog, og jeg har fået besked på, at man skal vaske hænder hele tiden eller bruge håndsprit, hvis man er ude sammen med sin kontaktperson. 

Min kontaktperson kommer ikke så ofte som før.

Tirsdag 7. april kørte jeg sammen med min kontaktperson til Bilka. Normalt kommer jeg ikke så ofte i Bilka, men jeg ville alligevel gerne dertil. Der var ikke så mange mennesker som før, så jeg kunne bedre se mig omkring. Jeg kan se lidt med højre øje, og jeg kunne se, at folk holdt afstand til hinanden.

Min kæreste har et stykke tid før påske plaget mig om et chokolade-æg. Jeg kiggede lidt i slik- og chokoladeafdelingen. Min kontaktperson beskrev de forskellige slags chokolade-æg. Der var store og små, men de fleste var lavet af mælkechokolade.
Min kæreste og jeg kan bedst lide mørk chokolade.
Jeg faldt over ét, der var meget stort. Det vejede 800 gram.
Jeg tænkte.... næh..... så tænkte jeg jo…. for det er jo kun en gang om året og lidt forkælelse skal man vel også have under corona-tiden! Jeg satte ægget ned i indkøbsvognen. Jeg købte også lidt håndcreme. Mine hænder er efterhånden blevet ret tørre pga al den hyppige håndvask og sprit-spray.

Min kontaktperson spurgte mig, om jeg ville hen til kassebåndet og lade kassedamen scanne varerne eller hen til det, der kaldes ’scan-selv-kassen’. Jeg valgte det sidste. Men jeg kunne slet ikke se stregkoderne på varerne, og skærmen var så hvid med så stærkt lys, at mine øjne blev blændet. Bogstaverne var også meget små og sorte, og de flød ud for mine øjne. Ligesom når man ser på myrer, der løber og farer rundt.
Jeg måtte overlade det til min kontaktperson at scanne varerne.
Men så lavede maskinen bøvl, og vi måtte have hjælp. Der kom en medarbejder og tjekkede og scannede varerne, så... nu fungerede det.
Kontaktpersonen nævnte beløbet for mig: 285 kr. i alt.
Jeg stod bare og gloede og tænkte.... 285 kr.??
Ok. Jeg betalte så. Bon’en fik jeg og puttede i lommen.
Det var dejligt vejr, og jeg fik lyst til at købe en sandwich og en hyldeblomst-vand, og vi kørte til Brabrand sø.
Det blev til en dejlig solskin-tur.

Da jeg kom hjem, pakkede jeg varerne fra posen ud og kiggede på chokolade-ægget. Hmm ...
Jeg fandt bon’en og checkede efter med min lup. Jeg ledte og ledte efter prisen på ægget, men på bon’en stod der 0 kr.??
Jeg sendte en sms til kontaktpersonen, som var taget hjem, og spurgte igen, hvad ægget egentlig kostede?
Hun svarede 195 kr.
Jeg checede igen på bon’en.
Nu tænker jeg, at påskeharen må have været med mig!! For der stod, at ægget kostede 0 kr.!
JEG TROR PÅ PÅSKEHAREN FRA NU AF......

Læs flere blog-indlæg her
Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK