Gerd Nielsen: Om en gåtur, der gav luft under vingerne

I går var vi fire døvblinde med fire tolke / ledsagere som gik cirka 10 kilometer fra Emdrup station til Frederiksbergcentret.  
Vi var forbi Bispebjerg kirkegård som er kæmpe stor med mange forskellige trosretninger. Den er kendt for sine smukke blomstrende kirsebærtræer, men de var afblomstret, så det måtte vi nøjes med at tænke os til.

Vi havde et fantastisk vejr, og samværet bar præg af opstemthed efter længere tids isolation. Ja, det var som er få luft under vingerne og flyve ud i det fri. Madpakkerne nød vi ved borde på den grønne sti.

Vi havde lidt udfordringer med vand i øjnene, fordi mange toiletter på ruten var aflåst, men til sidst lykkedes det i Frederiksbergcentret, hvor toiletterne var åbne - og det er ovenikøbet virkelig pæne toiletter. Vi købte kage og kaffe hos en bager, som vi tog med over i Dagmarparken og nød der. Snakken gik livligt på afstand via vores tolke og ledsagere. Vi brugte alle albuerne til at hilse med, men det med at hilse med foden synes vi ikke lige så godt om, da det kræver god balance at stå på et ben. 

Jeg håber, alle døvblinde snart må bruge deres kontaktpersoner igen som de plejer til at bryde isolationen og få mulighed for at komme ud og gå tur og få mange andre oplevelser. 

Læs flere indlæg i Døvblinde blogger...
Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her.
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her.

LUK