Kari Steffens: Jeg gør hvad jeg kan for at være positiv

I denne krise har jeg følelsen af, at der på verdensplan sker en større udrensning. Denne tvungne isolation har bragt mig dybere ind i mig selv, min hjerne og mit hjerte, hvor jeg føler godt efter, hvad der er bedst at gøre, og herfra strømmer min medfølelse ud til alle, der lider på hvilken måde det end er.

Ligesom at lys og mørke og sorg og glæde følger hinanden, det vil sige, at hvis du ikke ved, hvad sorg er, kan du heller ikke være glad. Sådan fornemmer jeg, at virus spreder sig, og derfor skal vi fx samle os selv.
Man skal jo altid begynde med sig selv, og jeg er hudløs ærlig, når jeg stiller mig selv spørgsmål og accepterer og bearbejder det der kommer. Jeg bruger guidede meditationsbånd til at hjælpe med at finde min balance. Jeg gør hvad jeg kan for at være positiv og glad både indeni og i det ydre, også for alle de små ting. På denne måde har jeg mere glæde at give til mine medmennesker.

Der er også positive sider af denne krise. Jeg oplever, at der i de små kernefamilier er mere nærhed med hinanden, men nok også at det modsatte findes. Mange får lavet ting, som de ellers aldrig når og oplever krisen som en ekstra ferie, måske påtvunget, det var ikke det, de lige ventede. Tingene er mange gange lidt op og ned.

Min hverdag starter for tiden med mental træning, gymnastik i sengen samt udstrækningsøvelser på gulvet. Herefter en sund morgenmad, yoghurt med frugt, hyben, ingefærdrik, forskellige vitaminer og mineraler to gange dagligt.
Jeg plejer mig selv med el-rygmassage, el-fodmassage og fodbad med Epsom salt, der indeholder magnesium. Jeg bruger ca. tre timer i telefon hver dag, plus at jeg går ca. en halv time i fast rute for også at få frisk luft. Jeg læser også mange lydbøger fra Nota.

Læs flere blog-indlæg her
Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK