Klub Øst Sommerudflugt til Knuthenborg Safaripark

Knuthenborg Safaripark

Tilmelding til Klub Øst udflugt - klik her 

I år går turen til Knuthenborg Safaripark. Vi kører med bus rundt i parken, hvor en guide fortæller de fascinerende historier om dyrene. Der er over 1000 dyr i parken bl.a. Ulveskoven – Elefantsletten – Savannen – Flintesletten m.m. Vi bliver sat af ved Tigerskoven, hvor guiden vil fortælle om de fantastiske sibiriske tigre. Vi bliver ikke sat af i skoven – bare rolig! Derimod skal vi gå på forhøjede gangarealer i sikkerhed. Vi slutter af med klappedyrene: geder og tamme æsler.

For jer der elsker at shoppe er der en butik med souvenirs m.m.

Program

Kl. 8.00: Afgang fra Valby Station ved Lyshøjgårdsvej. Mød op ca. 20 min før
Kl. 10.00: Ankomst til Knuthenborg Safaripark med mulighed for toiletbesøg
Kl. 10.30: Med guide kører vi rundt i parken – går rundt med guiden ved Tigerskoven og slutter af ved klappedyrene. Derefter går vi rundt på egen hånd.
Kl. 12.50: Afgang til Lysemose Café / Restaurant (Adresse: Vestre Landevej 16, 4930 Maribo) 
Kl. 13.15: Lækker frokostbuffet.
Ca. 14.30: Kaffe, te med kage. Der er mulighed for at gå en lille tur i den skønne natur med udsigt over Nørre Sø
Kl. 17: Afgang
Ca. kl. 19.00: Forventet ankomst til Valby Station

Udflugten er for alle døvblinde medlemmer af FDDB øst for Storebælt dvs. Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Både tale- og tegnsprogsbrugere er velkomne! Der vil være tolke tilstede på turen. Hørende får udleveret mobilteleslynger. FDDB betaler for hele turen inklusiv frokost, kaffe / te med kage for kun én kontaktperson / ledsager. 
Prisen for hele arrangementet pr. medlem: 350 kr. Drikkevarer er for egen regning.
Hvis du har diabetes, allergi, er vegetar eller har anden intolerance vedr. kost bedes det oplyses til sekretariatet ved tilmeldingen.

Tilmeldingsfrist senest 26. juli til FDDBs sekretariat (Trine) på:
Tlf. 36 38 85 92 / 36 75 20 96
fddb@fddb.dk

Der er plads til mange på denne udflugt og tilmed rabat for en stor gruppe deltagere, så kom endelig med! Husk ledsagerkort. Hvis du ikke har et ledsagerkort, kan du henvende dig til H-Husets Brugerservice og bestille et på tlf. 36 75 17 77 eller www.ledsagerkort.dk Du får det tilsendt hurtigt og betaler derefter.

Kom og vær med til en dejlig dag. Medbring det gode humør!
Mange sommerhilsner klubledelsen
Ella Schäffer og
Ole Braband

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK