Klub Øst sommerudflugt

Sct. Bendts Kirke (RIngsted) og Holmegaard Glasværk

Klub Øst sommerudflugt til Sct. Bendts Kirke og Holmegaard Glasværk

Tilmelding til Klub Øst udflugt - Klik her

Årets sommerudflugt går til Sct. Bendts Kirke ved Ringsted, en tidligere Benedictiner kirke med tilknyttet kloster (klostret brændte ned 1806). Næst efter Roskilde Domkirke indeholder Sct. Bendts Kirke flest kongegrave af alle kirker i Danmark. Den blev påbegyndt år 1160 og stod færdig i 1170. Her er bl.a. Valdemar den Store begravet med Dronning Sofie.
Efter en guidet rundvisning går turen til Restaurant Holmegaard, som åbnede i 2020 og er placeret i et gammelt bryghus (et glaskast fra glasværket). Vi skal have en dejlig platte med lunt til. Her drikker vi også kaffe/te med kage.

Efterfølgende får vi en guidet tur på Holmegaard Glasværk, som var det første glasværk (1825) i Danmark. Selve glaspusteriet er nedlagt, men designere får stadigvæk pustet glas her.
Det er magisk at betragte den glødende glasmasse blive forvandlet til kunsthåndværk. Vi får en rundvisning til eventyrlige udstillinger som ’Designernes bord’, særudstilling med glaskunst, Kählersamlingen og selveste Picassos hyldest til keramikken i en særudstilling. Der findes ikke mindre end 42.000 stykker
glaskunst og 6.000 stykker Kähler keramik på stedet.
Efter den guidede tur går vi rundt på egen hånd. Der er også mulighed for at købe glaskunst og ting i butikken.

PROGRAM
Kl. 8.15: Afgang med bussen fra Lyshøjgårdsvej ved Valby Station
Kl. 9.45: Guidet rundvisning i Sct. Bendts Kirke ved Ringsted. Der er afsat tid til toiletbesøg forinden.
Ca. kl. 11.20: Afgang mod Restaurant Holmegaard
Kl. 12.00: Frokost og kaffe/te med kage
Kl. 14.30: Guidet rundvisning på Holmegaard Glasværk
Kl. 17.30: Afgang med bussen mod Valby Station
Kl. 19.00 ca.: Ankomst på Lyshøjgårdsvej

Der vil være centraltolke med, og der vil blive udleveret mobilteleslynge til alle, der ønsker det. Det anbefales, at alle døvblinde har en kontaktperson eller ledsager med.
Klub Øst er for både tale- og tegnsprogsbrugere, som bor øst for Storebælt. FDDB dækker for arrangementet for kun en kontaktperson/ledsager pr. medlem. Drikkevarer er dog for egen regning.
Giv besked ved tilmeldingen om særlige ønsker, fx om du ønsker, at bussen skal samle dig op. Busselskabet udvælger selv et passende sted på ruten.
Giv også besked, om du eller din ledsager er diabetiker, allergiker, vegetar eller andet.
Pris: 350 kr.

Sidste frist for tilmelding: 25. juli via knap øverst på denne side eller til Trine på FDDBs sekretariat:
Tlf. 36 38 85 92 eller 36 75 20 96
fddb@fddb.dk

Klubleder: Ole Braband
Kom og vær med til en spændende og indholdsrig dag
På gensyn!

Webdesign og udvikling / SYNERGI

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK