Kreativ kursus på ny måde

Fuglsangcentret, Fredericia

Tilmelding til Kreativ Kursus - klik her

Tilmeldingsfrist: 20. august

 

FDDB indbyder til Kreativ kursus på ny måde for alle på Fuglsangcentret.
Vi begynder med frokost første dag og slutter med morgenmad sidste dag. Der er både nye tilbud og tilbud fra tidligere år. Her er højdepunkter fra programmet:

Mandag

Velkomst og programmet gennemgås.
Om aftenen er der foredrag ’Forstå din mad’ ved Jackie Lehmann Hansen.

Tirsdag og onsdag

Du kan vælge ét af nedenstående fag tirsdag og onsdag.
Onsdag aften er der også banko.

1. Strik på knage

Her kan du strikke en poncho, nederdel, sjal eller tørklæde, eller lære teknikken, så du selv kan arbejde videre med det hjemme (knagerækker kan købes for 100 kr. på stedet) ved Bente Eckmann.

2. Pileflet

Fremstilling af kræmmerhus til fuglefoderholder, uro, små og store bakker eller en lille kurv på fast bund ved Hellemai Toft.

3. Forskellige tilbud

Træarbejde, skærebræt, knagerække, hylder, fugle¬kasser eller prøv at fremstille en opvaskebørste eller trædrejning eller arbejde med rav, horn og sten ved Børge Petersen.

4. Genbrug

Fremstilling af tasker, punge, kurve og armbånd, lavet af kaffeposer, chipsposer eller lign. ved Else Marie Jensen og Sonja Knudsen.

Torsdag

Valgfri mellem:

1. Dans og afspænding ved Louise Mortensen
2. Formiddag: Stole-yoga og gåtur ved Bente Ramsing
3. Eftermiddag: Yoga på måtte og gåtur ved Bente Ramsing
4. Taktile former og tegninger i 3D eller prøv WebBox eller en Rubiks Touch Cube ved Søren Jensen
5. Sanseleg ved Yvonne Petersen  

Der er tilbud om at få massage eller zoneterapi tirsdag, onsdag eller torsdag.

Fredag

Farvel efter morgenmaden.


Praktiske informationer

Bemærk at hvis du har to ledsagere med, må den ene regne med at skulle bo ude i byen, hvis de ikke kan dele dobbeltværelse.
Kurset koster 2000 kr. pr. medlem.
Rejseudgifter refunderes til billigste offentlige transport.
Program og tilmeldingsskema kan også fås ved henvendelse til FDDBs sekretariat.
Du får besked senest 10. september, om du er optaget på kurset.

Ved spørgsmål, skriv eller ring til Gerd:
gerdnielsen@privat.dk
Tlf. 24 65 65 69

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her.
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her.

LUK