Kursus: Lær haptiske signaler

Fuglsangcentret, Fredericia

Obs! Kurset er fyldt op. Du må gerne komme på venteliste 

Har du lyst til at fordybe dig i haptiske signaler og blive klogere på, hvordan du med enkle signaler på ryg, arm og skulder kan få meget mere synsbeskrivelse i hverdagen? For eksempel om maden er på vej, om nogen smiler til dig eller hvad der ligger på din tallerken?

Du har du chancen for at komme på et 2-dages kursus, hvor vi med sjove lege og øvelser lærer de nyttige signaler bedre at kende.

Dato: 5.-6. december
Sted: Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, Fredericia

Du skal have en ledsager med, som skal være indstillet på at samarbejde aktivt med dig om at øve signalerne. Det kan være en kontaktperson, et familiemedlem eller en tolk, som du selv bestiller, hvis du har tolkebevilling.
Der vil være centraltolk.

Kurset er en introduktion til de mest almindelige signaler og henvender sig både til nybegyndere og til medlemmer, som trænger til at få frisket den grundlæggende viden op og lære lidt ekstra.

Kurset er for både tegnsprogsbrugere og talebrugere og for medlemmer, der bor både øst og vest for Storebælt.
Pris: 300 kr.
Transport dækkes efter laveste offentlig takst.
Underviserne er Mia Winther, Sandie Tvergaard og Suzanne Dalsgaard fra FDDBs haptiske udvalg.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pia Hesse på FDDBs sekretariat på pia@fddb.dk

Tilmelding senest 26. september

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK