Kursus: Når syn og hørelse svigter (talebrugere)

Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, Fredericia

Har du fået konstateret både syns- og høretab, har du sikkert en masse spørgsmål. Hvordan klarer jeg den daglige tilværelse med familie, venner, arbejde osv. med det dobbelte sansetab (døvblindhed)? Dagligdagen kan virke uoverskuelig, og man føler sig ene og isoleret selv blandt mange mennesker og fristes let til at trække sig tilbage fra det, man plejer at gøre.

Programmet byder på foredrag, debat og erfaringsudveksling. Kursuslederne er selv døvblinde/synshørehæmmede og deler ud af egne erfaringer. Vi anbefaler, at du har en kontaktperson/ledsager eller pårørende med.
Pris 400 kr. til dækning af materialer. Rejseudgifter dækkes efter gældende regler, som er billigste offentlige transport.

Tilmeldingsfrist senest 9. august

 

PROGRAM

Mandag 23. oktober

11.45: Fællesbus fra Fredericia Banegård til Fuglsangcentret
12.00 - 13.00: Frokost og herefter indkvartering.
14.00 - 14.30: Velkomst og præsentation samt praktiske oplysninger
14.30 - 17.30: God Kommunikation ved Dorte Skipper Martinussen, FDDB
20.00: Introduktion til Haptiske signaler
Kaffe og socialt samvær
Der arrangeres rundvisning på Fuglsangcentret efter middagen, for de som ønsker det.

Tirsdag 24. oktober

9.00 - 12.00: Almindelig daglig levevis, mobility og ledsagerteknik ved synskonsulent Kirsten Bjerg
14.00 - 17.30: Høretab og hørehjælpemidler ved hørepædagog Mette Hellerup Olsen
20.00: FDDBs medlemstilbud ved Bente og Per
Kaffe og socialt samvær

Onsdag 25. oktober

9.00 - 12.00: ’Livsomstillinger’ ved psykolog Susanne Have
13.30 - 16.30: Døvblindekonsulentens arbejde herunder kontaktpersonordningen ved døvblindekonsulent Eva Oltmann, CFD, Fredericia. Der er mulighed for individuelle samtaler med Eva.
18.30: Festmiddag, kaffe og festligt samvær

Torsdag 26. oktober

9.30 - 11.45: Sådan kom jeg videre ved FDDB-rådgiver Hanne Ottesen
Evaluering
13.15: Fællestransport til Fredericia Banegård

Daglige måltider

7.30 - 9.00: Morgenmad
10.00 (ca.): Formiddagskaffe
12.00 - 13.00 (ca): Frokost
15.00 (ca.): Eftermiddagskaffe
18.00: Middag (undtagen på festaften)
20.00: Aftenkaffe

Kursusledere: Bente Mejndor og Per Mortensen

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau