Minikursus (juni)

Fuglsangcentret, Fredericia

Bemærk der er to Minikurser: 13. - 17. juni og 29. august - 2. september
Tilmelding til Minikursus - klik her

Vi skal bo på Hotel Fuglsangcentret, hvor der er hyggelige værelser og skønne grønne omgivelser. Her skal vi hygge os med udflugter, en dukkert i poolen, en gåtur i sansehaven og ikke mindst socialt samvær og afslapning.

Årets to minikurser byder på flere skønne oplevelser som en musikalsk oplevelse, hvor 6. juli-garden kommer og spiller for os.
Vi skal til Vejle og besøge Økolariet samt et moderne rensningsanlæg. På Økolariet er temaet: Klima og Bæredygtighed, altså hvordan vi sammen kan være med til at passe på vores klode til glæde for os selv og det fremtidige miljø.

Vi skal have besøg af Vanilla Chokolade, en virksomhed der laver chokolade, bryllupskager og mange andre lækkerier af ypperste kvalitet. Mon ikke også der er smagsprøver.
Minikurserne tilbyder også en heldags-tur til Haderslev Fjord, hvor vi skal sejle med fjordbåden til Årø. På sejlturen dertil skal vi nyde en lækker bøfmiddag, derefter have lidt gåturs-motion på øen, og på sejlturen tilbage er der hjemmebagt kage og kaffe.

Vi skal også have besøg af narkotika-politiet samt besøge Humlemagasinet på Fyn og se en udstilling om Dronning Margrethes 50 års jubilæum.
Der vil også være to teknik-aftener på minikurserne, hvor kursusdeltagerne kan snakke om hjælpemidler. Deltagerne er meget velkomne til tage et af deres egne bedste hjælpemidler med. Kursuslederne tager selv forskellige hjælpemidler med, så vi sammen kan udvide vores viden.

Alle disse skønne oplevelser, hvor vi har det sociale samvær i højsædet, og forhåbentlig får genset venskaber og dannet nye, afsluttes med et brag af en festmiddag. Her er der dømt social hygge af bedste kvalitet.

Målgruppe: For alle medlemmer i FDDB
Sted: Fuglsangcentret, Fredericia
Pris: 2.400 kr.
Kontaktperson/ledsager: FDDB søger refusion for tilmeldt kontaktperson eller ledsager.
Tilmeldingsfrist: 18. marts.
Der gives besked i medio april, om du er tilmeldt eller kommet på venteliste.
Transportudgifter dækkes efter billigste transport.

Kursusledere: Sandie Tvergaard og Henrik AC Jørgensen
Har du spørgsmål, så skriv eller ring til:
Sandie
sandieroland@gmail.com
Tlf. 30 11 30 71
eller
Henrik
hacj@tunenet.dk
Tlf. 21 68 62 01

Obs: man skal være selvhjulpen, dvs. man skal selv kunne komme ind og ud af bussen, da vi ikke har ekstra bemanding. Tag en kontaktperson eller en god ven med.

 

 

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK