Motion og kreativ hygge

Aktivitetscenteret, Esben Snares Vej 55, Kalundborg

Pga corona er vi ikke kommet i gang endnu, men nu kan vi endelig mødes. Første gang bliver tirsdag 25. maj.
Bor du i Kalundborg Kommune, og vil du være med til at dyrke lidt motion og strikke eller bare hygge sammen med andre døvblinde?

Alle tirsdage fra kl. 11 - 12 har vi gratis adgang til et motionscenter i Kalundborg. De der har lyst kan mødes kl. 10 og gå en tur, inden vi går i motionscentret. Herefter kan vi spise vores medbragte madpakke og hygge et par timer med vores strikketøj eller andet nørkleri. Vil man bare snakke, er det også okay.
Det er muligt at købe smørrebrød i aktivitetscentret, ligesom man også kan købe kaffe og kage. Det er meget billigt, så alle betaler selv.
Alle døvblinde, der hører til i Kalundborg Kommune kan deltage.

Vi vil gerne vide, om du er interesseret i at være med, men du behøver ikke tilmelde dig hver gang.
Du kommer blot, når du har lyst.

Du kan få refunderet rejseudgifter max to gange pr. måned efter billigste transportmiddel, men det er også i orden at benytte handicapkørsel eller bil til laveste kilometertakst.
Er du interesseret, eller ønsker du flere oplysninger, så kontakt:

Heike Michelsen
Tlf. 42 21 30 55 eller
Birgit Larsen
birgit@bljl.dk

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK