NY DATO: En dag i naturen på Musholm – for alle

Musholm Feriecenter, Korsør

Tilmelding til En dag i naturen

Projektet ’Nye fællesskaber’ inviterer til en ude-dag i Korsør. Vi skal blive klogere på at bruge naturen. Vi skal være aktive, bygge med reb og rafter og lave mad over bål. Musholms skønne omgivelser giver os de helt rigtige betingelser for en god dag med en masse lærdom.

Vi starter med frokost og undervisning i haptiske signaler og synsbeskrivelse. Derefter skal der bygges med reb og rafter, inden vi skal en tur ud i skoven og lære om naturens spisekammer. Vi skal lave mad over bål. Både pandekager til eftermiddagskaffen og en lækker gryderet til aftensmad. Vi kan godt love, at vi efter denne dag ser anderledes på, hvordan vi kan bruge naturen, og hvor vigtig den er for vores liv.

Omkring kl. 19.30 slutter vi af og går sammen tilbage til Korsør Station.
Der kan deltage op til 20 døvblinde + ledsagere.

Arrangementet skulle have været gennemført i september 2020, men blev aflyst pga. corona. Derfor er tilmeldte fra sidste gang garanteret en plads, hvis man fortsat ønsker at deltage. Husk at tilmelde dig igen.
Pris pr. deltager: 300 kr. Beløbet dækker forplejning hele dagen samt aktiviteterne på Musholm. Ledsageren dækkes af FDDB. Transport efter billigste befordring dækkes af FDDB.

Arrangementet er for både tegnsprogs- og talebrugere. Vi anbefaler, at du har en kontaktperson eller ledsager med til synsbeskrivelse. Det må gerne være en ægtefælle eller en anden, du kender godt. Der er mulighed for tolkning under arrangementet.
FDDB følger til enhver tid gældende restriktioner ift. corona-pandemien. Vi håber naturligvis på at kunne gennemføre arrangementet, men forbeholder os retten til at aflyse, hvis det ikke anbefales, at vi mødes. Du får selvfølgelig tilbagebetalt dit deltagergebyr.

Tilmelding senest 19. maj!

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK