Online banko

Zoom, online

Elsker du banko, og savner du samvær i FDDB, så gå ikke glip af dette online banko-arrangement.
Onsdag 12. maj inviteres alle FDDB-medlemmer til online banko. Vi spiller om en række, to rækker og fuld plade, og du kan vinde spændende præmier.
Spillet starter kl. 13 og slutter kl. ca. 14.30.
Alle kan være med. Det er en fordel, hvis du har kontaktperson eller andre ved din side til at synsbeskrive.
Henrik A.C. Jørgensen, Gitte Callø og Sarah Buckspan sidder klar fra kl. 12.15 til at guide dig ind på online mødeplatformen Zoom.
Bankoplader tilsendes på forhånd på mail lige til at printe ud hjemme eller kan sendes med fysisk post hvis ønsket.

Tilmelding

Tilmelding senest 1. maj, hvis du ønsker en plade tilsendt med post.
Tilmelding senest 10. maj, hvis du selv kan printe pladen.

Sarah og Anders fra FDDBs sekretariat er klar til at hjælpe dig med det tekniske. Derfor skal du endelig ikke holde dig tilbage, selvom du ikke har prøvet at deltage i et onlinemøde før. Har du ikke internet, kan din kontaktperson måske hjælpe med sin telefon eller iPad hos dig.

Sådan får du tolk til online banko

Da samvær med banko hører under handicappolitiske begivenheder, er det muligt at bestille tolk til at tolke hjemme hos dig, hvis du har tolkebevilling.
Det aftales med Sarah på:
sarah@fddb.dk

Kontakt Gitte Callø eller Sarah Buckspan, hvis du vil være med.

Sarah
Tlf. 36 38 85 93
sarah@fddb.dk

Gitte
Tlf. 25 11 63 77
gittepug@stofanet.dk

 

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK