Online-event: FREMTIDENS FDDB

Zoom, online

Tilmelding til online-event FREMTIDENS FDDB - klik her

I år markeres den internationale DøvBlindedag og FDDBs fødselsdag ved et online-event, hvor FDDBs medlemmer kan møde foreningens bestyrelse online til en debat om FREMTIDENS FDDB. 

Kandidater til det kommende bestyrelsesvalg vil præsentere sig selv og sidde i et panel, som svarer på spørgsmål fra medlemmerne. Alt sammen kommer til at foregå online på internettet. Der vil også blive præsenteret emner, som er på dagsordenen på det kommende landsmøde.

Mødelink

Mødelink sendes til alle tilmeldte et par dage før eventen. 

Program

12.00 - 13.00: Login (og hjælp til det tekniske hvis nødvendigt)
13.00 - 13.05: Studievært byder velkommen
13.05 - 13.30: HB-medlemmerne præsenterer sig selv (præcis 3 minutter hver)
13.30 - 13.40: Pause / pauseskærm med musik
13.40 - 14.15: Præsentation af udvalgte emner fra landsmødets dagsorden + spørgsmål
14.15 - 14.25: Pause / pauseskærm med musik
14.25 - 14.55: Spørgsmål til HB-medlemmerne
14.55 - 15.00: Afrunding

Tolkning 

Der vil være tegnsprogstolkning og taletolkning med synsbeskrivelse på skærmen. Arrangementet er handicappolitisk, så har du tolkebevilling, kan du også bestille tolk til at komme hjem til dig.

Sæt kryds ved datoen og lav straks aftale med din kontaktperson eller tolk.
Tilmelding til arrangementet senest mandag 21. juni. 

Stil dit spørgsmål til bestyrelsen

Har du et spørgsmål, du ønsker stillet til hovedbestyrelsen, så skriv det enten ved tilmelding eller på en mail til pia@fddb.dk
Spørgsmål kan også stilles i chatten undervejs i webinaret. Ordstyreren udvælger blandt alle indsendte spørgsmål.

Hjælp til det tekniske

Har du problemer med at logge ind på dagen, så kan du ringe til Sarah på FDDB en hel time op til eventet. Sarah kan hjælpe med gode råd til at få det hele til at virke. Du kan sagtens være med, selvom du ikke har prøvet det før. 

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK