Rejs med FDDB til Mallorca
Alcudia, Mallorca

Tilmelding til Rejse til Mallorca med FDDB
FDDB arrangerer 20. maj - 27. maj en udlandsrejse med Bravo Tours for foreningens medlemmer. Det kan lade sig gøre, fordi Juchum Fonden har støttet FDDB ekstraordinært, således at rejsen kan udbydes til en meget lav pris.
Bemærk! Der er begrænsede antal pladser. Der gives besked, om man er optaget på rejsen straks efter tilmeldingsfristens udløb
Turen går til Mallorca. Mallorca er en spansk ø på størrelse med Fyn og Bornholm. Mallorca ligger i det vestlige Middelhav, ca. 170 km fra Barcelona. Øen har en kystlinje på over 550 km og er også berømt for Tramuntana-bjergene. Derudover findes der frugtbare dale, hvor man dyrker appelsiner og citroner.
Mallorca har et mildt subtropisk klima. I maj-juni ligger den maksimale temperatur på ca. 26 grader og minimums-temperaturen på ca. 18 grader. Vandtemperaturen er omkring 20 grader.
Hovedstaden på Mallorca er Palma de Mallorca, som vi flyver til. Vi skal bo i Alcudia, som ligger i den nordøstlige del af Mallorca, ca. 1 times tid fra Palma. Alcudia er især kendt for sin 14 km lange sandstrand. Byen er omgivet af en bymur fra middelalderen. Bag muren gemmer den gamle by sig med smalle gader og med restauranter og fortovscaféer. Vi skal bo på hotel Eix Alcudia, som er et hotel kun for voksne, tæt på stranden og havnen og i gåafstand til centrum. Der er pool og et mindre wellness-område med jacuzzi, sauna osv. Gåafstand til minimarked og hæveautomat. Der er aircondition og elevator.
Pris
Pris for enkeltværelse er: 3.650 kr. med halvpension.
Pris for dobbeltværelse er: 2.850 kr. med halvpension.
Hvis man rejser med sin ægtefælle, er ægtefællens pris 2.850 kr. med halvpension. Deltager betaler også ægtefællens ophold.
Du skal påregne at udgiften til udflugter bliver på ca. 1.000 kr.
Der søges refusion for kontaktpersoner. Man kan have 1 kontaktperson med på turen.
Der vil blive afrejse fra Billund og Kastrup. De nøjagtige tidspunkter vil blive oplyst senere. Du skal påregne at være selvhjulpen på rejsen med hjælp fra din kontaktperson.
Du skal selv sørge for rejseforsikring.
Der vil være to centraltolke med på turen.
Tilmelding
Tilmelding senest 30. marts via www.fddb.dk eller ved at kontakte Trine Dissing på sekretariatet på:
Tlf. 36 75 20 96
fddb@fddb.dk
Turen er planlagt af rejseudvalget, som består af:
Søren Sickmann, Stine Lorenzen, Trine Dissing, Bitten Rasch.
Rejseledere på turen bliver Trine Dissing og Bitten Rasch