Royal Run med FDDB 

Byerne København, Aalborg og Aarhus

For fjerde år i træk inviterer kronprinseparret til motionsløb i hele Danmark. FDDB inviterer alle medlemmer til at deltage i løbet enten i Aalborg, Aarhus eller København.
Du kan vælge at gå eller løbe 1,6 km (1 mile), 5 km eller 10 km. Vi mødes inden løbet og ’varmer op’ sammen.

FDDBs hovedbestyrelse deltager i løbet fra de tre byer. Du er også velkommen til at møde op og heppe, hvis du ikke er til gåtur/løb. Du kan invitere venner og familie med til at heppe. Alle tilmeldte deltagere og deres ledsager modtager en gul vest med FDDB-logo af os ved løbets startsted. FDDB sørger for et stort banner, så vi let kan finde hinanden. Efter vi alle har gennemført, samles vi et sted i nærheden og får os en sandwich. Her vil der være en socialtolk.

Tilmelding

Du står selv for at tilmelde dig løbet via Royal Runs egen hjemmeside. Du betaler også selv deltagergebyr.
1,6 km distance (one mile-distance): 170 kr.
5 km distance: 270 kr.
10 km distance: 330 kr.
For alle distancer er der et håndteringsgebyr på 15 kr. pr. deltager oveni.
Ledsagere kommer med gratis. De skal ikke tilmeldes løbet, men blot fremvise et ledsagerkort på dagen.
Tilmeld dig hurtigst muligt for at sikre dig en plads.
Tilmeldingsfrist: 1. april. Så kan vi nemlig nå at få produceret det rigtige antal veste.

Når du har tilmeldt dig løbet via Royal Runs hjemmeside, er det vigtigt, at du giver besked til Ida på FDDB, så vi ved, hvor mange vi bliver i hver by. Ida kan kontaktes på:
Ida Stenbæk Nielsen
ida@fddb.dk
eller
tlf. 61 76 68 79
Skriv ”Royal Run” i emnefeltet i mailen.

Når du har tilmeldt dig, sender vi dig nærmere beskrivelse af det præcise mødested og tidspunkt.

Vælger du at deltage i Royal Run fra en anden by end København, Århus og Aalborg, vil FDDB ikke sørge for et fælles mødested, men du vil kunne få tilsendt en vest.
Har du brug for hjælp til tilmelding eller til at skaffe ledsager?
Kontakt Ida, som vil forsøge at hjælpe.

Du kan tilmelde dig og læse mere om Royal Run - klik her

Du kan evt. selv søge om en løbe- eller gåledsager på tjenesten Move United, hvor blinde og svagsynede kan søge motions-makkere. 
Hop til Move Uniteds hjemmeside her

Er du medlem af Ældre Sagen, kan du få 25% i rabat for dig og op til 8 deltagere. Læs mere på Ældresagens hjemmeside eller spørg Ida.

Refusion

Du kan få refunderet din kørsel til lav kilometertakst eller din tog- eller busbillet til nærmeste løbested, hvor FDDB er officielt til stede. FDDB dækker også kørsel med handicapkørsel. FDDB dækker ikke udgifter til taxa.

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK