Seniortræf
Fuglsangcentret, Fredericia
Tilmelding til Seniortræf - KLIK HER
Tirsdag 30. - onsdag 31. maj indbyder FDDB til seniortræf for tegnsprogs- og talebrugere på Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, Fredericia. Træffet er for medlemmer, der har rundet de 60 år. Vi begynder tirsdag med frokost kl. 12 og slutter onsdag med frokost kl. 12.
Tirsdag eftermiddag byder programmet på et livsbekræftende foredrag. Om aftenen er der social hygge, hvor der vil være god tid til at reflektere over dagens emne. Onsdag formiddag vil vi tage emnet op omkring digitale selvbetjenings problemer for døvblinde samt komme ind på MitID og NemID.
Der bliver god tid til erfaringsudveksling, så tag gerne gode tips og idéer med, som kan gøre dagligdagen lidt lettere.
Tilmelding senest fredag 17. marts via onlineskema øverst på denne side eller ved henvendelse til FDDBs sekretariat Trine Dissing på:
Tlf. 36 38 85 92
fddb@fddb.dk
Pris
Pris: 600 kr.
FDDB søger refusion for følgeudgifter til din kontaktperson.
Vi bestiller central tegnsprogstolkning.
Rejseudgifter dækkes efter gældende regler, som er billigste offentlige transport.
Yderligere oplysninger kan fås hos kursusleder Bente Mejndor på:
Tlf. 75 94 44 75
mobil 20 24 69 19
b.mejndor@mail.dk
Træffets ledere, Bente Mejndor og Palle Jakobsen, glæder sig til at tage godt imod alle.
PROGRAM
TIRSDAG 30. MAJ
11.45: Fællesbus fra Fredericia Banegård til Fuglsangcentret
12.00 - 13.00: Frokost
13.15 - 13.50: Velkomst og præsentation samt praktiske oplysninger
14.00 - 15.00: Musikalsk foredrag ved Flemming Både, som fortæller om Benny Andersen og synger nogle af hans sange. Benny Andersens sange får som regel smilet frem hos os. Hans produktion af digte er enorm, og han har skrevet børnebøger, rejsebeskrivelser og mange viser. Vi kender og elsker alle ’Svantes lykkelige dag’, ’Barndommens land’ og ’Bjørnen vågner’. Det hele kædes sammen af en fortælling om Benny Andersens mere end 60 år lange karriere som aktiv poet, et spændende samarbejde med Povl Dissing samt tre ægteskaber.
15.00 - 15.30: Kaffepause
15.30 - 16.30: Musikalsk foredrag fortsat. Både foredrag og sangene bliver tegnsprogstolket.
18.00: Festmiddag
20.00: Quiz, kaffe og socialt samvær
ONSDAG 31. MAJ
9.00 - 10.00: Digitale udfordringer, rejsekort, MitID og digitale selvbetjeningsløsninger ved Bitten Rasch og Anders Franson fra FDDB
10.00 - 10.30: Kaffepause
10.30 - 12.00: Digitale udfordringer fortsat
12.00 - 13.00: Frokost
13.15: Fællesbus til Fredericia Banegård