Sommermøde med landsmøde

Hotel Opus, Horsens

Tilmelding til Sommer- og landsmøde 2023 - KLIK HER 

Årets sommer- og landsmøde afholdes på Hotel Scandic Opus i Horsens. Der tilbydes tre udflugter, hvoraf man kan vælge den udflugt, man helst vil deltage i. Vi kan ikke garantere, at alle får den ønskede udflugt, men vi gør vores bedste, for at alle får en god oplevelse.

Deltagerbetaling

Deltager man kun i landsmødet tirsdag 27. juni kl. 10 - 17, er det gratis at deltage.
Det koster 2.000 kr. for FDDBs medlemmer at deltage i sommermødet. Et flot tilskud til FDDB fra Juchum Fonden betyder, at vi kan holde deltagerprisen så langt nede. Der søges refusion for fuld pris for kontaktpersonens udgifter.

Fællestransport

Der vil være fællestransport fra København og Odense med opsamlingssteder undervejs. Bus 1 starter i København med opsamling i Høje-Taastrup og Slagelse, hvorefter den kører direkte til Hotel Opus i Horsens.
Bus 2 starter i Odense med opsamling i Fredericia og Horsens, hvorefter den kører direkte til Hotel Opus.
Der vil være opsamling på Horsens banegård for de der kommer fra Jylland. Sæt kryds i tilmeldingsskemaet for at oplyse, hvor du vil stå på bussen. Vi forventer, at busserne ankommer til Hotel Opus om mandagen kl. ca. 12. Der vil være afgang igen fra Hotel Opus om torsdagen kl. ca. 9.40. Husk at være ved bussen i rette tid.

Tilmelding

Det er vigtigt, at alle informationerne udfyldes i onlineskema, som du kan finde øverst på denne side. Du kan også få et skema tilsendt elektronisk ved at henvende dig til FDDBs sekretariat. Tilmeldingen er bindende med sidste frist 28. marts. Endeligt program for dagene samt deltagerliste udsendes senest 14 dage før.

Faciliteter på Hotel Scandic Opus

På baggrund af tidligere tilbagemeldinger har arbejdsgruppen valgt at prioritere mere frihed til socialt samvær i Sommermødets program. Hotel Opus har en hyggelig lobby, hvor det er muligt at samles i sofagrupper og nyde en snak. Der findes også et træningsrum med løbebånd og cykler og vægte mv., for de meget aktive. Endvidere har Opus et dejligt wellness-rum med sauna, varmestol, fodbad og dampbad, hvor man kan slappe af. Der er parkeringsmuligheder og elevator.

Udflugter

Alle tre udflugtsmål ligger forholdsvis tæt på Horsens. Man kan vælge mellem følgende:

UDFLUGT 1: Fængslet i Horsens (ca. 10 min. på gåben. Bemærk: Det er op ad bakke)
Vi skal høre et foredrag om museet. Efterfølgende går man selv rundt og oplever livet bag tremmer. Tilgængelighed: For at komme rundt på hele museet er det godt at være mobil, da der er en del trapper. Museet har installeret ramper og elevatorer, så det er muligt at bevæge sig rundt på de forskellige niveauer i kørestol. I enkelte lokaler er der smalle dørkarme, som ikke er egnede for større kørestole.

UDFLUGT 2: Kongernes Jelling (i bus). Vi skal høre om de gamle vikingers liv og levned, hvorefter man selv kan udforske oplevelsescentret. Der findes også et stort udendørsareal, Monumentområdet, hvor man kan gå på opdagelse. Tilgængelighed: Kongernes Jelling er et handicapvenligt sted og er tilgængeligt med kørestol og rollator. Du har også mulighed for at låne en kørestol på stedet.

UDFLUGT 3: Ø-tur til Hjarnø i Horsens fjord (i bus og 5 min. med færge). Øen er overvejende flad. Det højeste punkt er 7 meter. Der arrangeres traktor-tur på den lille ø, hvor en guide vil fortælle om Hjarnø. Deltagerne kan også gå en tur på øen, som er rolig og uden megen trafik. Tilgængelighed: Turen er ikke velegnet for kørestole eller hvis man er meget dårligt gående.

Endelig kan man vælge den fjerde mulighed: At blive på hotellet og få talt med medlemmer og venner, man måske ikke har talt med længe eller benytte sig af Hotel Opus’ faciliteter.
Alternativt kan man vælge at gå i Aqua Forum, som er et stort vandland tæt på Opus eller tage en tur til Horsens by og opleve denne. Vælger man den fjerde mulighed tilrettelægger man selv sin formiddag. 

 

 

Opstilling til Hovedbestyrelsen

Ønsker du at opstille til hovedbestyrelsen, kan du finde et OPSTILLINGSSKEMA her, som du bedes udfylde og indsende senest 18. april.  

 

Webdesign og udvikling / SYNERGI

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK