Tag på safari og klap en lemur med netværket ’Midt imellem’

Givskud Zoo og Vejle

Tilmelding til Netværk Midt imellem - KLIK HER

Velkommen til årets første arrangement med netværket  'Midt imellem'. Denne gang skal vi besøge Givskud Zoo.

Vi mødes kl. 12 ved Vejle station, hvor en bus kører os til Givskud Zoo.
Her skal vi først spise en lækker frokost på Jacobs Spisehus. Derefter stiger vi på en bus, der kører os gennem safariparken med en guide, som fortæller om de forskellige dyr på savannen. Her ser vi en masse eksotiske dyr, bl.a. løver, giraffer, savannebøfler og næsebjørne. Vi skal også ud og gå en tur blandt næsehorn, gnuer og antiloper og komme helt tæt på fx aber og lemurer.

Efter alle indtrykkene vil vi nyde en kop kaffe, og der vil være mulighed for at opleve noget af Zoo på egen hånd.

Derefter kører bussen os tilbage til Vejle, hvor dagen afsluttes på en restaurant tæt på Vejle station, hvor vi skal spise en lækkert middag og hygge os ca. til kl. 19.30, hvor arrangementet slutter.

Kom og vær med til vores spændende arrangement. Det bliver en rigtig hyggelig dag. Vi håber naturligvis på, at vejret er med os på denne dag, men husk varmt og praktisk tøj og fodtøj, da vi er meget ude.

Der kan deltage op til 10 personer + ledsagere. ’Midt imellem’ er for de af FDDB’s medlemmer, der er mellem 30 og 50 år.
Pris pr. deltager: 300 kr. Ledsageren dækkes af FDDB. Drikkevarer er på egen regning.
Transport efter billigste befordring dækkes af FDDB.
FDDB sørger for centraltolke og teleslynger.

Arrangementet er for både tegnsprogs- og talebrugere. Vi anbefaler, at du har en kontaktperson eller ledsager med til synsbeskrivelse. Det må gerne være en ægtefælle eller en anden, du kender godt. Der er mulighed for tolkning under arrangementet.

Tilmelding senest 20. marts via linket øverst på denne side eller til FDDBs sekretariat på:
fddb@fddb.dk
tlf. 36 38 85 92
Husk ved tilmeldingen at oplyse om særlige kosthensyn. Det gælder også kontaktpersoner og tolke.

Planlægningsgruppen er: Nadia og Nicoline.

Webdesign og udvikling / SYNERGI

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK