Tredje netværksmøde for familier

Handicaporganisationernes Hus, Høje Taastrup

TILMELDING TIL FAMILIE-NETVÆRKSMØDER - KLIK HER

Kom til netværksmøder i Handicaporganisationernes Hus. Det er både for familier med døvblinde børn og døvblinde forældre!

Netværksmøderne er både for familier med døvblinde børn, og for familier hvor det er én af forældrene, der er døvblind. Vi ved nemlig, at fællesskab på kryds og tværs giver god inspiration til hverdagen, og at der kan opstå vigtige venskaber og relationer familierne imellem. Sammen kan vi fokusere på alt dét, der godt kan lade sig gøre og blive stærkere sammen. Vi vil arbejde med familieaktiviteter og netværksopbygning i form af faglige oplæg og gode snakke. Vi tager selvfølgelig hensyn til kommunikationen med gode lysforhold, tolke og teleslynge.

Netværksmøder i 2024

Vi mødes i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup kl. 10 - 13 følgende lørdage:

Lørdag 23. marts
TEMA: Sammen med Malene Weber, som er tegnsprogstolk, vil vi lave meditationsøvelser

Lørdag 13. april
TEMA: Psykoterapeut Dorte Skipper fra FDDB sætter fokus på selvtillid og selvværd, da det hænger sammen med at kunne udtrykke sine behov og sætte sunde grænser

Lørdag 11. maj
TEMA: Foredrag ved en sociolog. Emnet er endnu ikke helt fastlagt

Praktisk info

Både forældre, børn og søskende er velkomne. Der er mulighed for børnepasning til søskende. 
Der serveres et let måltid.
Transport og forplejning dækkes for alle.
Tilmelding gerne til alle møderne på én gang!
Ellers tilmelding 14 dage før hvert netværksmøde. 

Har du spørgsmål eller særlige ønsker, så tag endelig fat i FDDBs socialrådgiver Iben Thomsen på:
iben@fddb.dk



Webdesign og udvikling / SYNERGI

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK