UDSKYDES: Tilbage til vikingetiden med netværket ’Midt imellem’

Roskilde Station og Vikingemuseet i Roskilde

Arrangementet udskydes til foråret 2022, da det ikke er muligt at opfylde afstandskravene i bådene

Netværket ’Midt imellem’ for 30 - 50 årige tager en tur til Roskilde. Her skal vi besøge Vikingeskibsmuseet, som ligger lige ud til Roskilde fjord. På dagen for arrangementet mødes vi kl. 12 på Roskilde station. Herfra går vi sammen afsted mod Vikingeskibsmuseet.

Vi tager på en tidsrejse tilbage til vikingetiden, hvor vi skal ud og ro i ægte vikingeskibe, som er kopier af de originale skibe, der blev brugt dengang. Vi starter med frokost. Derefter er der undervisning i haptiske signaler og synsbeskrivelse. Bagefter tager vi ud og ror i vikingeskibe. Der skal bruges kræfter, når vi sejler, og du skal huske varmt tøj. Tilbage på land, får vi kaffe og kage. Her vil der være mulighed for at opleve Vikingeskibsmuseet på egen hånd.

Når vi er færdige på museet, går turen tilbage til det 21. århundrede. Vi skal nemlig spise aftensmad på spillestedet Gimle, som ligger i gåafstand fra museet. Gimle er en café, der er drevet på frivillig basis med mange koncerter årligt. Fra den nordiske mytologi er Gimle den smukkeste sal i Asgård og den eneste sal, der vil stå tilbage efter ragnarok.

Omkring kl. 19.30 slutter vi af. Vi går sammen tilbage til Roskilde station.
Der kan deltage op til 10 personer + ledsagere. 
Pris pr. deltager: 300 kr. Beløbet dækker frokost, museumsbesøg og sejlads samt aftensmad inden hjemturen. Ledsageren dækkes af FDDB. Man betaler selv for sin drikkelse udover postevand.

Husk corona-pas eller negativ test

Du skal have et gyldigt corona-pas, det vil sige enten være færdigvaccineret eller have fået en negativ test indenfor 72 timer. FDDB skal ikke se dokumentation, men forventer, at alle deltagere opfylder kravet. 
Transport efter billigste befordring dækkes af FDDB.
Arrangementet er for både tegnsprogs- og talebrugere. Vi anbefaler, at du har kontaktperson eller ledsager med til synsbeskrivelse. Det må gerne være en ægtefælle eller en anden, du kender godt. Der er mulighed for tolkning under arrangementet.

Husk praktisk og varmt tøj.

Program 

12:00-12:30: Vi mødes på Roskilde St. kl. 12:00 og går derfra til Vikingeskibsmuseet (ca. 1,5 km.)
12:30-14:00: Frokost og undervisning i haptiske signaler og synsbeskrivelse
14:50-15:35: Gruppesejlads på Roskilde Fjord i vikingeskib
15:35-17:00: Vi tager en kop kaffe. Det er også muligt at gå rundt og kigge på museumshavnen og vikingeskibshallen på egen hånd
17:00-17:30: Vi går samlet fra museum til Gimle (ca. 1 km)
17:30-19:30: Aftensmad på Gimle. Derefter går vi sammen mod Roskilde St. (ca. 1,5 km.)

Ansvarlig: Sarah Juul Buckspan

Mobil: 53 62 59 50

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK