Vintertur med Klub Øst til Amalienborg

Amalienborg, København

Tilmelding åbnes når turen er annonceret i Medlemsnyt 1

Denne gang går vinterturen til Amalienborg. På Christians VIII’s palæ bliver vi guidet rundt på det historiske museum Amalienborg Museet, der blev åbnet op for offentligheden i 1994. Museet dækker tiden for den Glücksborgske kongeslægt fra 1863 og op til i dag. Vi indleder med Amalienborgs og Amalienborg Museets historie.

Derefter går vi på egen hånd ind og ser særudstillingen 'Eventyrdronningen', som er et fantastisk festfyrværkeri af farver og former, kostumer, bordopdækninger og ting og sager. Kom og få et indblik i, hvordan Dronningens kreative hjerne, hjerte og hænder skaber de mest forunderlig ting.

Slottets personale vil være behjælpelige med trapper (elevatoren er under renovation).

Derefter tager vi en bus fra enten Store Kongensgade eller Bredgade til tæt på restauranten Riz Raz i Kompagnistræde 20 i København. Her skal vi have en dejlig Middelhavsbuffet, dessert, kaffe/te mm.


Program

Kl. 12.30: Vi mødes på Amalienborg Slotsplads 5
Kl. 13 - 14: Rundvisning på Amalienborg Museet
Kl. 14: På egen hånd særudstillingen "Eventyrdronningen"
Kl. 16.30: Buffet på Riz Raz

Pris: 325 kr. for hele arrangementet
Drikkevarer for egen regning. FDDB dækker for kun en kontaktperson / ledsager. Der vil være tolke tilstede og blive delt mobilteleslynger rundt.
Max. 27 personer i alt. Tilmeldingen er bindende efter 6. marts inden kl. 12 til FDDBs sekretariat.
Tlf. 36 38 85 92
fddb@fddb.dk

Både tale- og tegnsprogsbrugere er velkomne. Kom og vær med til en spændende dag.

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her.
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her.

LUK