Foreningen Danske DøvBlinde

Af Raziye Acili, medlem af Kvinderådet for Danske Handicaporganisationer

25. november er International Dag mod vold mod kvinder. Det har fået mig til at tænke over, om der er fokus nok på tilgængelighed på Krisecentrene?
Jeg har nu været medlem af Kvinderådet som repræsentant for Danske Handicaporganisationer i snart to år. Arbejdet med de andre medlemmer i Kvinderådet og særligt DHs gruppe for Kvinderådet har gjort, at jeg har lært en masse kvinder at kende, som brænder for det de laver.

I Danmark har vi ca. 75 kvindekrisecentre, og de optager udelukkende kvinder, som aktuelt er udsat for vold. Desværre sker det at der er for få pladser. Flere af krisecentrene giver også rådgivning om, hvad man kan gøre, hvis man er udsat for vold, eller kender nogen der er – også selvom man ikke ønsker at komme på krisecenter.
Vi ved, at kvinder der har et handicap, er mere udsat for partnervold. Derfor er det et problem, at mange krisecentre ikke er tilgængelige for kvinder med handicap eller deres børn.
En ældre undersøgelse viste, at kvinder med handicap er blevet afvist på krisecenter af forskellige årsager, herunder at krisecentre ikke altid er tilgængelige. Det kunne både handle om dårlig fysisk tilgængelighed, men også at kvinder med kommunikationshandicap ikke kunne få tilstrækkelig hjælp. Desværre er området ikke blevet undersøgt de sidste 20 år, men vi kan se at der stadig kun er taget højde for kørestolsbrugere på enkelte af krisecentrene og slet ikke er bemærkninger om andre typer tilgængelighed.
Det fik mig til at reflektere over, hvad vi ved om døvblinde og vold og om hjælp til at komme væk fra et forhold og krisecentre. Hvad hvis nogen døvblinde ikke kan komme væk fra en dårlig relation og fx er bange for at bede om ledsagelse til at komme væk, eller bare for at række ud til nogen andre for at få hjælp?
En del af en voldelig relation er ofte kontrol, og det er meget nemmere at kontrollere en person, der er døvblind. Hvis ens ægtefælle eller anden familie overvåger vedkommende, hvordan sikrer vi så, at også døvblinde kan få hjælp? Og hvad ved vi om døvblinde i forhold til krisecentre? Er der fx nogen der er blevet afvist på et krisecenter pga problemer med kommunikation?

Vi ved alt for lidt om døvblinde og vold, og det er et område, jeg godt kunne tænke mig, der kom mere fokus på. Derfor er jeg også glad for at være med i Kvinderådet som repræsentant for DH, for så kan jeg derigennem være med til at presse på for mere viden og bedre muligheder for at kvinder med handicap, som er udsat for vold, får bedre hjælp.

På døvblindeområdet har vi ingen viden om, hvilke barrierer der evt. kunne være til hinder for, at kvinder (eller mænd) udsat for vold henvender sig til eksempelvis et krisecenter eller rækker ud efter andre former for hjælp.

Hvis du selv har været udsat for vold eller på anden vis kender til døvblinde, der har haft svært ved at få hjælp, så vil vi meget gerne vide det i FDDB.
Hvis du er eller har været udsat for partnervold, hvis du er pårørende eller hvis du selv er voldsudøver, så kan du henvende dig til den nationale Hotline ’Lev Uden Vold' døgnet rundt på tlf. 1888

Du kan læse mere på LEV UDEN VOLD 

Du kan også chatte med kvindekrisecentret Danner indenfor deres åbningstid her CHAT MED DANNER