Er nedskæring i kontaktpersontimer en spareøvelse?

Døvblinde kvinde med hvid stok - Dorte Eriksen er en af dem, der rammes af nedskæringerne i Aarhus

Døvblinde kvinde med hvid stok - Dorte Eriksen er en af dem, der rammes af nedskæringerne i Aarhus

Mange døvblinde i Aarhus har fået skåret kraftigt i deres kontaktpersontimer. FDDB har derfor skrevet til byrådet i Aarhus for at gøre opmærksom på, hvad det har af konsekvenser for døvblinde at få skåret så voldsomt i timerne. Selvom det er kommunens sagsbehandlere, der har truffet afgørelserne, er det nemlig ikke sådan, at politikerne altid ved nøjagtig, hvordan borgerne oplever det. Vi har desuden bedt kommunen oplyse om økonomien på kontaktpersonområdet.

FDDBs brev til Aarhus kommunes byråd vedrører de afgørelser, der i november er truffet om kontaktpersontimer. Aarhus kommune har fra i år indført en ny servicestandard, som betyder at man har sat en standard for nogenlunde, hvor mange timer man kan forvente at få til kontaktperson, hvis man er døvblind.

Vi fik sidste år at vide, at kommunens nye servicestandard ville betyde, at nogle døvblinde ville få færre timer, mens andre ville få flere. Kommunen oplyste, at årsagen til at lave en servicestandard var, at kontaktpersontimerne før har været meget uens fordelt, og nu skulle det blive mere lige for alle.

Indtil nu har vi dog kun hørt om kraftig reduktion i timerne. Derfor vil vi forsøge at finde ud af, om der reelt kun har været tale om en spareøvelse.

Hvis du vil læse hele brevet til kbyrådet kan du læse det her

Læs flere nyheder...
Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK