Formandens vinkel FEBRUAR

Tekstversion 

 Af Jackie Lehmann Hansen, formand for FDDB

I 2022 var jeg på rundtur til alle landets erfagrupper for at præsentere mig selv og fortælle om den politiske handlingsplan, som blev godkendt på Landsmødet i 2021. At komme rundt i alle grupper gav mig god og vigtig indsigt i, hvad der rører sig hos medlemmerne.

I 2024 skal vi i gang med den nye politiske handlingsplan for 2026 - 2029. Denne skal godkendes på Landsmødet 2025. Derfor har jeg i januar skrevet til alle FDDBs erfaledere og indbudt mig selv til et besøg igen. I skrivende stund har flere erfaledere allerede sagt ja tak og aftalt en dato for, hvornår jeg kan komme i deres gruppe. Planen er både at høre hvilke temaer, medlemmerne ønsker skal indgå i den nye politiske handlingsplan og fortælle om den store rehabiliteringsundersøgelse, som FDDB er i gang med, og som skal resultere i en rapport i april 2024.

Jeg glæder mig meget til igen at komme rundt i alle erfagrupperne. På gensyn!

 

Webdesign og udvikling / SYNERGI

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK