Lykketoft: "Vi skal passe på ikke at fryse fast i selvglæde over, hvor langt vi er nået"

Lykketoft: "Vi skal passe på ikke at fryse fast i selvglæde over, hvor langt vi er nået"

Mogens Lykketoft, tidligere dansk udenrigsminister og tidligere formand for FN's generalforsamling, var i anledning af Handicapkonventionens 10 års jubilæum inviteret til at holde tale i Handicaporganisationers Hus. Efter talen fik FDDBs formand, Bjarne Hvidsten, mulighed for en lille snak med Lykketoft for at gøre særligt opmærksom på døvblindesagen.  

Lykketoft indledte sin tale med at takke, fordi han måtte komme i anledningen af 10-året for handicapkonventionen.

Her er uddrag af talen:
”Jeg har i det forgangne år været formand for FNs generalforsamling. En stor del af mit arbejde handlede om at følge op på, hvad der blev vedtaget. Vi var aldrig kommet så langt uden FN og uden at staternes regeringsledere havde følt sig forpligtet. Nu skal FN i de kommende år også føre de nye og endnu mere revolutionerende mål for bæredygtig udvikling ud i livet. Det har meget med handicappedes rettigheder at gøre. For første gang har FN på grund af et stærkt engagement fra civilsamfundet lavet ambitiøse mål om på alle strækninger at styrke ligestilling og lighed, mellem mennesker af forskellige køn, både rige og fattige, handicappede og ikke-handicappede. For at give mulighed for alle for at udfolde talenter, for at skabe en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig verden. Selvfølgelig når vi ikke alle mål på 15 år, ligesom vi heller ikke gjorde det med de mange mål, man satte sig i 2000, men det er endnu et sæt værktøjer til at skubbe på over for beslutningstagere verden over, på samme måde som handicapkonventionen bruges som redskab, og nu er brugt i 10 år.

Vi er først lige kommet i gang. Det var ærgerligt at tage hjem fra FN. Mit job bliver nu at følge op på de store ambitioner. Det handler om de 17 bæredygtighedsmål og om jeres og vores handicapkonvention, som er en del af redskabspakken. Det er en politisk og en moralsk standard, som blev ratificeret med overraskende kraft af 169 lande, og vi kan gøre meget mere. Jeg håber at kunne medvirke til det.

Satte vi præcise nye rettigheder op for 10 år siden? Nej, det var i højere grad en ny holdning og nye arbejdsmetoder. Vi kan kun realisere højere ligestilling for bl.a. handicappede i fællesskab, og hvor handicappede selv er med til at formulere det. Det var en anden tilgang end tidligere. Det samme gælder for de 17 bæredygtighedsmål, at civilsamfundet inddrages mere og mere og er med til at sætte højere ambitioner og presse politikerne og embedsværket til at gøre det, man har forpligtet sig til.

Der mangler stadig meget. Især i de fattige udviklingslande, hvor en milliard mennesker stadig lever for under en og en kvart dollar om dagen. Vi er heller ikke her hos os helt så dygtige, som vi ynder at fortælle ved festlige lejligheder. Bare i forhold til resten af norden har vi fx ikke fået gennemført et generelt diskriminations-forbud. Vi skal passe på ikke at fryse fast i selvglæde over, hvor langt vi er nået, og hvor langt vi er foran andre lande i verden. Vi er i kraft af forkerte beslutninger ved at sakke bagud. Vi skal passe på med alle vores effektivitetskrav. Menneskelig omsorg kan ikke gøres 2% bedre hvert år. Men vi skal selvfølgelig bruge alle hjælpemidler og metoder til at blive bedre.

Vi skal vende ryggen til nogle af sparekravene. Vi skal sikre alt det gode, som teknikken byder os. Der vil være fremgang for både handicappede og for handicappede i beskæftigelse, hvis vi tænker lige muligheder ind over alt. Også sammen med Danida om handicappedes vilkår i resten af verden. Konventionen skal vedligeholdes og skærpes i samarbejde med og mellem handicaporganisationerne.

Tillykke med konventionens jubilæum og god kamp fremover!

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her.
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her.

LUK