Foreningen Danske DøvBlinde

Download rapporten Sansesvækkelse i alderdommen (pdf)

Fonden Ensomme Gamles Værn har for nylig udgivet en rapport med titlen Sansesvækkelse i alderdommen. Rapporten omhandler både syns-hørehæmmede samt personer, der har enten syns- eller høretab. Fonden støtter generelt aktiviteter imod ensomhed samt forskning i alderdom og fællesskaber.

Med rapporten har fonden sat fokus på sansesvækkelse, da de mener, det er et almindeligt, men overset problem i samfundet. Svækkelse af syn og hørelse sker ofte gradvist og vækker derfor ikke den store alarm. Samtidig associeres nedsatte sanser generelt med alderdom og accepteres derfor ofte som uundgåeligt.

Rapporten er skrevet af Jon Dag Rasmussen (antropolog og ph.d.), Ida Wentzel Winther (kultursociolog og ph.d.) og Christine E. Swane (direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn). 

Hvordan opleves det egentlig at have nedsatte sanser?

Rapporten er et etnografisk studie, hvor forskerne ikke bare har stillet spørgsmål, men tænkt ved sig selv: Hvordan er det mon egentlig at have nedsatte sanser? Ved selv at være til stede og gøre observationer hos gamle mennesker med sansesvækkelser har forskerne på en anden måde end sædvanligt sat sig ind i, hvad det vil sige at have sansenedsættelse. På den måde har de fået et dybere indblik i konsekvenserne af sansetabet i ældre menneskers egne omgivelser.

Rapporten sætter mange beskrivende ord på det, vi allerede ved: at svækkelse af sanserne ofte medfører tilbagetrækning fra de sociale elementer af tilværelsen. Den peger desuden på, at et menneskes ydre og indre verden er uløseligt forbundet, og at man nemt kommer til at føle sig afkoblet fra begge dele på grund af sansetabet.

En dame på 83 år beskriver fx sit synstab, som at verden blev mere fremmed for hende, som om den forrykkede sig og var anderledes, end den havde været før. Tabet af den velkendte verden gjorde, at hun ikke blot havde svært ved at orientere sig, men også følte sig lidt fortabt, som var hun på en fremmed planet.

Sansetab komplicerer kommunikationen

Rapportens analyser viser også, hvordan sansetab komplicerer kommunikationen, og at et af resultaterne er, at mange med sansetab føler sig stemplede som demente eller som kognitivt udfordrede. Det kan også sætte en dæmper på lysten og modet til at udfolde sig socialt. Man bliver mere tilbageholdende og bange for at deltage i samvær især i grupper.

Et særligt kapitel i rapporten handler om, hvordan det opleves at have syner i forbindelse med Charles Bonnet syndrom. Et syndrom, der også tidligere er omtalt her i Medlemsnyt.

Syndromet er et fænomen, der optræder hos nogle mennesker, der har mistet deres syn, og som bruger meget tid alene. Det er karakteriseret ved syner og særprægede visuelle oplevelser, som kan fremstå meget klare og virkelige, og derfor kan være skræmmende.
En af personerne i analysen kan fx fortælle, at hun ofte ser sin afdøde mands morfar, og han er helt tydelig. En mærkelig oplevelse, når alt hvad man ellers ser er sløret. I starten troede hun, at hun var blevet gal, men efterhånden oplever hun det som et venligt besøg, ofte ligefrem som eksistensen af en slags skytsengel. Også selvom hun ikke er afklaret omkring, hvorvidt hun overhovedet tror på overnaturlige væsener.

Bag om rapporten

I alt 16 kvinder og 5 mænd i alderen 74 - 98 år har deltaget. Ud af dem har 13 personer høretab, 6 har synstab, og 2 har begge dele.

Rapporten er meget velskrevet og giver et fremragende indblik i, hvordan sansesvækkelse opleves, og hvad konsekvenserne kan være af både enkelt og dobbelt sansetab.

En af konklusionerne lyder: ’Sansesvækkelsen bringer ofte omfattende sociale problemer med sig: ensomhed, isolation, en negativ selvfølelse, fortabthed og sorg over at glide på afstand af verden, der bliver mindre og mindre tilgængelig, efterhånden som sansetabet tager til. Der er således langt mere på spil ved syns- og høretab end selve funktionsnedsættelsen og besvær. Der er langt flere sociale og eksistentielle problemer, end mennesker, der ikke selv til hverdag har erfaringer med syns- og høresvækkelse, måske kan forestille sig’.

Anbefalinger

Rapporten munder ud i tre anbefalinger:
- Skab rum, hvor man kan orientere sig, se og høre optimalt
- Sørg for udvikling af anvendelige teknologiske hjælpemidler tilpasset gamle mennesker
- Udbred viden om konsekvenserne af syns- og høresvækkelse i alderdommen

Den første anbefaling henviser til et behov for optimering af akustiske, lys- og orienteringsmæssige forhold i byggeri og indretning både i offentligt og privat byggeri. Mange moderne bygninger er indrettet med henblik på tilgængelighed til fysisk handicappede og kørestolsbrugere, men med store åbne rum bygget i hårde materialer. Ofte prioriteres rum der kan bruges til store fællesaktiviteter, men hvor hensynet til akustik, lys og mulighed for at orientere sig med syns- og hørenedsættelse er glemt.

Den anden anbefaling henviser til en række modstridende forhold mellem synshørehæmmedes tydelige behov for teknologiske hjælpemidler og den praktiske anvendelighed af de samme hjælpemidler. Det involverer meget bøvl at bruge hjælpemidler, og ofte er apparater og teknologi ikke tilpasset ældre menneskers fysiologi. Fx kan det være svært at skifte batterier i høreapparater med gamle fingre. Udvikling af ny teknologi bør tage udgangspunkt i det som rapporten kalder ’værdighedsbevarende installationer’, som er genkendelige for ældre mennesker.

Den tredje anbefaling, som er at udbrede viden til befolkningen falder i tråd med et af FDDBs formål. FDDB arbejder netop for at fagpersoner, pårørende m.fl. får øjnene op for, hvad der skal til, for at døvblinde kan deltage i samfundet på så ligeværdig måde som muligt.

Hvis du vil læse rapporten...

Rapporten kan læses på Ensomme Gamles Værns hjemmeside her eller downloades fra denne side (øverst). Der er også produceret en lille film om sansesvækkelse, som kan ses på fondens hjemmeside. 

Fem udvalgte uddrag fra rapporten er indlæst og kan høres her på Soundcloud

FDDB er i gang med at få rapporten produceret på lyd og punkt hos Nota. 

Læs flere nyheder...