Årene er på vej i vandet i takt ved hjælp af stærke arme og haptiske signaler
Årene er på vej i vandet i takt ved hjælp af stærke arme og haptiske signaler

På rotur i vikingeskib med stærke arme og haptiske signaler

Før afgang aftales de følbare signaler for de mange maritime udtryk

Før afgang aftales de følbare signaler for de mange maritime udtryk

Lørdag 24. september stod i vikingernes tegn for FDDBs Midt Imellem gruppe. 11 døvblinde på mellem 30-50 år samt kontaktpersoner og tolke trodsede vejrudsigterne, som nogle dage forinden havde forudset regn og blæst. Heldigvis blev det ingen af delene, men til gengæld sol, blå himmel og nærmest vindstille. Perfekt ro-vejr!

Efter en lille gåtur og en frokost hoppede de glade vikinger ombord på det rekonstruerede vikingeskib 'Sulen' og roede af alle kræfter fra Roskilde Havn og ud i det blå. Der blev grinet, tolket og lavet haptiske signaler på ryggen såsom ’styrbord’, ’bagbord’ og ’hvil på årerne’. Derefter stod den på kaffe og kage på Vikingeskibsmuseet med efterfølgende spisning på restaurant The Raven (Ravnen) i Roskilde.

FDDBs medlem, Suzanne, fortæller: ”Det var fantastisk at prøve at ro i et rekonstrueret vikingeskib og særligt at lægge kræfter i og mærke, hvor hurtigt vi sejlede. Vi prøvede også at vende skibet rundt om sig selv på forskellige måder og at løfte årene, så de fungerede som sejl i medvind. Jeg var helt høj bagefter.”

Det var en sjov og spændende dag, hvor alle var lidt på udebane og fik afprøvet deres kræfter som vikinger. Sejt gået!

Webdesign og udvikling / SYNERGI

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK