Slut med diskrimination af handicappede

Slut med diskrimination af handicappede

Slut med at behandle handicappede som andenrangsborgere.
Socialminister Mai Mercado fremsætter lovforslag om et generelt forbud mod diskrimination af handicappede. Det er en god nyhed! I dag har mennesker med et handikap kun den lovmæssige beskyttelse mod diskrimination, når man er på arbejdsmarkedet.
De andre nordiske lande er på dette område langt foran os. Lovforslaget skal sørge for, at det også i Danmark bliver strafbart at udelukke personer med handikap fra fx natklubber, restauranter, dagsinstitutioner alene på grund af handicap. Med det nye forbud får mennesker med handicap mulighed for at klage, hvis man alligevel oplever diskrimination som følge af handicappet.
"Det er en stor landvinding", siger Mai Mercado til Politiken. "Jeg er rigtig stolt over, at vi tager det her skridt, så det nu er ulovligt at afvise en blind mand på en restaurant, fordi man ikke vil have hans førerhund ind. Eller afvise en spastiker fra et diskotek, fordi man ikke synes, han passer ind med resten af klientellet".

Ministeren ved dog godt, at tilgængelighed stadig er et ømt punkt.
"Det ville blive meget omkostningsfuldt, hvis man pålægger en restaurant ramper og den slags. Men alene forbuddet mod diskrimination er en milepæl".
Læs mere om socialministerens lovforslag på Politikens hjemmeside her
Læs flere nyheder...
Webdesign og udvikling / SYNERGI

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK