Superhyggelig familieweekend

I weekenden holdt FDDB en superhyggelig familieweekend på Lalandia i Billund.
Weekenden var for forældre med døvblinde børn samt for døvblinde forældre med seende/hørende børn.
Formålet var at lave netværk mellem børn og voksne og skabe grobund for et nyt forældreudvalg i FDDB.
Det var en skøn blanding af livlige børn og fantastiske familier, der deltog i weekenden, og alle fik masser af udfordringer på klatrevægge og med at få kuglerne til at ramme keglerne i bowling (det kender man godt, ik’ (smiley der smiler og sveder).
Især de yngre børn var meget fascinerede af tegnsprog og af haptiske signaler, som de så blive udført på ryggen af nogle af de døvblinde deltagere.
For mange af dem var det første gang, de så de uundværlige signaler, som kan bruges til at synsbeskrive omgivelserne og som især er nyttige, når man er et nyt sted.
For Julie på 20 år, som er helt blind og har kraftigt høretab, var det noget af en udfordring at bowle.
Først da tolken med haptiske signaler kunne synsbeskrive for hende, hvor kuglen kom op, og i hvilken retning, hun skulle kaste, fik hun greb om spillet og udbrød:
”Hvor er det fedt. Det er super sjovt at kunne gøre ligesom de andre!”

I løbet af weekenden var der også oplæg ved formand, Jackie Lehmann Hansen, som fortalte om FDDB.
Han kunne med begejstring konkludere efter weekenden, at der var stor interesse for at oprette et nyt forældreudvalg, og at flere havde stillet deres ressourcer til rådighed.

Weekenden var arrangeret at to forældre, der selv er døvblinde.
Tak for en god indsats for de mange familier!

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK