TIDENS TEGN: Om døvblinde i corona-tiden

Foto fra indslag, hvor tolk tolker for Adreana Malmquist, som mærker på salt

Foto fra indslag, hvor tolk tolker for Adreana Malmquist, som mærker på salt

Udsendelse bragt i TIDENS TEGN lørdag 13. februar 2021
TEMA: Om døvblinde i corona-tiden

 

Se indlægget om julearrangement i FDDB her

Se indlægget om kursus i døvblindetolkning her

 

Tekstversion med synsbeskrivelse

Velkommen til Tidens Tegn!

Studievært Caroline Seiler fortæller, at det har været svært for døvblinde i corona-tiden, at samvær og aktiviteter har været sat på pause. Derfor har Tidens Tegn i dag fokus på døvblinde.
Hun fortæller, at FDDB i december inviterede til et julehygge-arrangement i Handicaporganisationernes Hus, dengang man godt kunne mødes. Her mødtes døvblinde og skulle blandt andet quizze mod hinanden i en sansequiz.

Klip hvor tolke og kontaktpersoner tolker for medlemmerne i et stort mødelokale, bla. døvblinde Eva Rasmussen og Adreana Malmquist, der får at vide, at de har fået en pose på deres bord med syv ting i.

Studievært Jens Luckenbach fortæller, at medlemmerne normalt mødes i store grupper i H-huset, men denne gang er delt op i to grupper, som ikke må være i samme rum. Men taktil kommunikation kræver nærkontakt mellem døvblind og tolk eller kontaktperson.

Adreana Malmquist, fortæller: Det er mærkeligt, at vi ikke må hilse på hinanden og blande os. Vi skal blive siddende hele tiden, og det må vi acceptere.

Klip hvor deltagerne sidder ved stor hestesko med afstand og føler på ting, der er i en lille stofpose. Der er linser, ris, salt, mørk chokolade og flere ting, som deltagerne skal mærke eller smage forskel på. Alle vil gerne vinde sansequizzen og griner.

Eva Rasmussen fortæller: En dag hvor jeg kom hjem til Egebækhus og havde været på arbejde på aktivitetscentret, fik jeg at vide, at nu måtte jeg ikke længere tage på arbejde, men skulle isolere mig på mit værelse og måtte heller ikke se min familie.

Adreana: I marts ændrede det hele sig, da der kom udgangsforbud. Før var jeg tit ude og omkring og møde mennesker. Mange har også sagt nej til aftaler, men jeg har prøvet at tænke positivt. Døve kan godt holde afstand og behøver ikke stå tæt sammen for at høre hinanden. Men nogen er selvfølgelig bange for at blive syge og dø, så de har ikke lyst til at lave aftaler. Jeg er ked af, at jeg ikke ser mine venner så ofte for tiden.

Studievært Jens Luckenbach: Vi har alle oplevet, at det har været hårdt under corona. Men for døvblinde har det været ekstra hårdt. I perioder har kontaktpersoner ikke kunnet komme hjem til døvblinde og hjælpe med de forskellige ting. Mange døvblinde er meget afhængige af deres kontaktperson.

Adreana: Mange døvblinde er afhængige af deres kontaktperson for at komme ud. Jeg kan trods alt selv se lidt og orientere mig til at komme ud af huset, men jeg føler med dem, der ikke kan komme ud uden kontaktpersonens hjælp. Der var en periode, hvor kontaktpersoner ikke måtte komme og hjælpe hos døvblinde.

Eva: En dag blev jeg helt overvældet af tristhed og begyndte at græde ud af det blå. Jeg havde lige spist og kunne mærke, at der var noget galt. Jeg rejste mig op, og så væltede følelserne ud af mig. En sygeplejerske blev helt forskrækket og spurgte, hvad der var galt. Jeg forklarede, at jeg var trist, fordi der ikke var nogen at tale med. En dag hvor jeg var nedtrykt, fik jeg besøg af min søn, og han spurgte lederen på Egebækhus, om jeg måtte komme med i familiens sommerhus. Det fik jeg lov til, fordi alle i familien var raske, men efter et par dage skulle jeg komme hjem igen. Det var sådan en glæde at være der sammen med familien.

Adreana: Det var sjovt at spille denne quiz og komme ud og hygge sig lidt med andre mennesker. Når jeg kommer hjem, så er der igen ikke så meget at lave. Øv.

Studievært Caroline: FDDB håber, at det snart kan lade sig gøre at holde flere arrangementer for døvblinde.

 

Indlæg om kursus for 18 døvblindetolke 

Studievært Caroline: Som vi så lige før, så er døvblinde afhængige af tolke. Nu har FDDB i samarbejde med Den Nationale TolkeMyndighed (DNTM) arbejdet for at udvide feltet af døvblindetolke. Det har resulteret i et kursus ledet af Charlotte Dohm, der har arbejdet med tolkning af døvblinde i næsten 30 år. I december blev første del af kurset afholdt, hvor 18 tolke deltog. En gruppe døvblinde deltog også.

Billede viser stor konferencesal, hvor 18 tolke sidder og tolker for døvblinde i små grupper.

Studievært Jens: Døvblindetolkning er en særlig tolkeopgave. Det er en udfordrende og kompleks opgave, blandt andet fordi tolken skal tage hensyn til den enkelte døvblindes grad af syns- og hørenedsættelse. Tolken og den døvblinde skal have fysisk kontakt. Det kaldes taktil tegnsprog. Når man er vant til almindeligt tegnsprog, kræver det lidt tilvænning, fordi det er meget anderledes.

Klip hvor tolk og døvblinde Dorte Eriksen snakker om, at det er svært, fordi man skal spejlvende mange tegn, når man tolker taktilt.

Interview med tolk Aino Kobbernagel Andreasen: Jeg tilmeldte mig kurset for længe siden. Jeg har kun haft få døvblindetolkeopgaver indtil nu, hvor jeg er blevet overrasket over, at det ikke var en døv, men en døvblind, jeg skulle tolke for, og jeg trængte til noget mere teori om døvblindeområdet.

Studievært Jens: Charlotte Dohm har skrevet en rapport, der hedder Tolkning – fra døvblindes perspektiv. Det er også den vinkel, der undervises efter på kurset.

Charlotte Dohm fortæller: Det er især ved FDDBs arrangementer, hvor der skal bruges mange døvblindetolke, at det kan være svært at få tolke nok med de rigtige kvalifikationer. Fx ved FDDBs landsmøde. Der skulle sidste år bruges 57 tolke, og det skal helst være nogen, der forstår døvblindes behov. Det er dejligt, at der er 18 med på det her kursus, så bliver tolkegruppen noget større.

Studievært Jens: Til grundlag for rapporten deltog bl.a. 16 døvblinde og 7 døvblindetolke i gruppeinterview.

Charlotte fortæller om de forskellige grupper af tegnsprogsbrugere, både taktile og alm tegnsprog og talebrugere. De diskuterede mange vigtige aspekter i grupperne, bl.a. hvad man kan forvente af en god tolk. Et fælles synspunkt var, at tolken skal være fleksibel og have overblik samt være opmærksom på, hvad der sker visuelt. Svagsynede døve ønsker også, at tolken har et godt overblik. Tegnsprogsbrugere har især brug for, at tolken ikke lægger sine tegn for tæt op ad dansk sprog i tolkningen, men går over til rent tegnsprog. Ellers er det svært at aflæse. Tegnsprogsbrugere bruger mange ressourcer på at aflæse, især hvis det er for ’dansk’.

Dorte Eriksen, døvblind, fortæller, at det kan være afgørende, at det er en dygtig tolk. Hun siger: Tolkene skal kende døvblindes behov. Det kan være behov for synsbeskrivelse. De skal vide, hvad der er vigtigt for døvblinde. Og de skal vide, at døvblinde er forskellige.

Klip hvor Holger Lyngø får forklaret, hvor mange børn hans tolk har (tolken er Lotte Rønnow, døv). Hun har tre børn, fortæller hun.

Lotte forklarer hvorfor hun har meldt sig til kurset: Jeg har tolket meget for døvblinde, men jeg følte, at jeg mangler den teoretiske baggrund og begreberne i døvblindetolkning. Jeg har lært nye ord som 'chunking'. Det betyder, at man kan gemme en oplysning til senere, så det kan tolkes, når det passer ind i sammenhængen.

Charlotte Dohm: Ved traditionel tolkning for døve, er der ikke noget synsbeskrivelse. Men det er en vigtig del for døvblinde, at der tolkes, hvad der foregår. Det sproglige hænger sammen med det, der foregår i situationen. Der er mange visuelle informationer, der skal med, og tolken skal vælge, hvad der videregives. Det kræver enormt overblik at udvælge det vigtigste til den døvblinde.

Aino Kobbernagel Andreasen, tolk: Der er masser af ting at huske. Man skal både forklare, synsbeskrive, ledsage og tolke. Man sætter sig ikke bare ned og går i gang. Meget skal videreformidles først.

Charlotte Dohm: Det kan være svært for hørende tolke at aflæse tegnsprog og formidle det videre på taktilt tegnsprog. Det kunne være interessant, hvis vi kan lære af døve tolke. Der er en døv tolk med som underviser på dette kursus, og der er også en døv lingvist med som underviser.

Lotte Rønnow, fortæller: Vi døve-tolke er vant til at formidle videre fra tegnsprog til tegnsprog.

Studievært Jens: Taktiltolkning kan være fysisk krævende. Flere døvblinde fortæller, at det er udmattende at aflæse taktil tegnsprog.

Charlotte Dohm: Det er belastende for skuldrene, fordi døvblinde hele tiden aflæser taktil tegnsprog, læser punkt og bliver ledsaget. De bruger skuldrene til det hele. Det er bedst, hvis taktiltolke sænker armene engang imellem, så døvblinde også kan hvile skuldrene lidt. Det er også bedst, hvis tolken sidder ved siden af og ikke over for den døvblinde.

Charlotte Dohm: En god tolkeuddannelse er nødt til at være lang. Der burde også være en følordning, hvor tolken fik lov at følge med en erfaren og øve sig meget. En slags praktik. Det samme har tolkene her på kurset diskuteret. Døvblinde er meget forskellige, så selvom man er erfaren, så er man på den, når man møder en, man ikke kender i forvejen. Hvis man følges med en erfaren tolk, der kender en bestemt døvblind, kan man bedre lære denne at kende og måske med tiden blive en mere fast tolk.

Dorte Eriksen, døvblind, grinende: Jeg har fået at vide, at Aino (tolken) var så nervøs for dette kursus, fordi hun ikke har prøvet det før, men hun har klaret det flot. Jeg har bare taget det stille og roligt.

Aino, tolk: Jeg har fået mulighed for at møde døvblinde her og prøvet at tolke taktilt. Jeg har været prøvekanin for Dorte (døvblind) – smiler – og har fået så meget ud af det.

Lotte, tolk: Der er mange nye ansigter med her på kurset, så jeg håber, at tolkegruppen for døvblinde kan blive udvidet fremover.

Studievært Caroline: Tak fordi I kiggede med og på gensyn næste lørdag!

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK