U-vending i sagen om hjælp til døvblinde i Aarhus: 3 artikler i Lokalavisen Aarhus Nord 11/11-2020

U-vending i sagen om hjælp til døvblinde i Aarhus: 3 artikler i Lokalavisen Aarhus Nord

Dorte Eriksen er en af de døvblinde i Aarhus, der har været i fare for at få skåret sin hjælp voldsomt ned

Dorte Eriksen er en af de døvblinde i Aarhus, der har været i fare for at få skåret sin hjælp voldsomt ned

Lokalavisen Aarhus Nord
11/11 - 2020

Artikler af journalist Trille Skøtt-Jensen

Forsiden:

Rådmand i U-vending om hjælp til døvblinde i Aarhus

Først blev der varslet nedskæringer i hjælpetimer. Så ombestemte Jette Skive sig

Det sidste halve år har der været stor frustration blandt mange af de døvblinde borgere i Aarhus Kommune. For Aarhus Kommune har varslet, at der vil blive skåret i deres kontaktpersontimer fra 1. januar 2021. Blandt andet hos Helene Lønborg fra Egå, der står til at miste halvdelen af sine timer med kontaktpersonen.
"Kontaktpersonen er mine øjne og øre. Forestil dig, at du har bind for øjnene og vat i ørene. Sådan er det at være mig. Jeg er helt hjælpeløs uden min kontaktperson," fortæller hun.

Ikke meget livsindhold

Foreningen for Danske Døvblinde har hjulpet fem af de 18 døvblinde borgere i Aarhus Kommune med at klage over afgørelserne fra kommunen om nedsatte timer.
"Det er livsindhold, vi taler om. Og det er der ikke meget af, når du hverken kan se eller høre. Vi er meget bekymrede for flere af vores medlemmers mentale tilstand. Det har taget hårdt på dem, det her," fortæller Zen Anne Donen, juridisk og politisk konsulent i foreningen.
Helene Lønborg har, modsat flere af de andre, sin tales brug. Og den har hun brugt. Et møde med rådmand Jette Skive forrige fredag, endte med at Helene kom glædesstrålende ud.
"Jette Skive sagde, at man aldrig vil reducere en døvblind borgers kontaktpersontimer, hvis borgerens funktionstab aldrig bliver bedre. Og det bliver mit jo ikke. Det bliver kun værre," fortalte Helene Lønborg og fortsatte:
"Jeg er sikker på, det er fordi, jeg er gået til pressen og har meldt kommunen til politiet for omsorgssvigt. Hun sagde også, at jeg ikke måtte gå til pressen, men det vidste hun i forvejen, at jeg har gjort."
Rådmand Jette Skive bekræfter i en sms til Lokalavisen, at hun nu vil kigge på de bebudede nedskæringer igen
"Indenfor den politiske ramme byrådet har udstukket, er det muligt at imødekomme den gruppe af døvblinde, der oplever mindre hjælp i hverdagen. Vi kigger nu på, hvordan vi kan finde ressourcerne til de ekstra kontakttimer," skriver rådmanden."
Det undrer Zen Anne Donen, at rådmanden nu vil kigge på afgørelserne igen.
"Det er ikke noget, som vi har fået at vide. Men det er vi glade for. Vi håber nu, at kommunen hurtigst muligt træffer en afgørelse, hvor vores medlemmer får de timer, de har bedt om. De er nemlig i krise nu, så de skal have hurtig besked," siger hun.

 


Artikel på side 12:

Døvblind kvinde: Jeg bliver levende begravet

Aarhus Kommune vil skære døvblind kvindes timer ned. Nu har hun meldt kommunen til politiet for omsorgssvigt
"Forestil dig du har bind for øjnene, og alt er sort. Forstil dig nu, at du også putter vat i ørerne."
Sådan beskriver 75-årige Helene Lønborg fra Egå, hvordan hun lever sit liv hver dag. Hun lider af den sjældne genetiske sygdom Ushers Syndrom type 2 der, siden hun var 30 år, gradvist har taget hendes syn og hørelse fra hende. I dag har hun intet syn og kun 15 procents hørelse tilbage.
"Prøv at forestille dig, at du sidder her i 21 timer om dagen og hverken kan se eller høre. Jeg bliver levende begravet. Jeg vil da stadig leve, stadig opleve. Hvorfor behandler man handicappede mennesker så dårligt," fortæller Helene Lønborg fra sit hjem.
Her bor hun alene med hjælp seks timer hver dag fra en kontaktperson, der agerer øjne og ører for hende. Fra 1. januar har kommunen varslet, at de seks kontaktpersontimer skæres ned, så kontaktpersonen fremover kun må være der i tre timer om dagen. Og med så lidt hjælp, frygter Helene Lønborg, at alt livsindhold forsvinder. For hun kan ikke noget uden en person, der kan se og høre for hende.
"Jeg er fuldstændig afhængig af deres hjælp. Jeg har stadig et liv og vil gerne være aktiv. Det kan jeg ikke, med så få timer. Jeg har i forvejen taget 30 kg på, fordi jeg ikke bare selv kan bevæge mig rundt, som jeg gjorde før," forklarer hun.

Lang karriere som læge

Helene Lønborg er én ud 18 døvblinde borgere i Aarhus Kommune, der har brug for en kontaktperson til at høre og se for sig. Sundhed og Omsorg har været i gang med at revurderer kontaktpersonordningen, også kaldet #98 ordningen. Og det betyder, at der skæres i kontaktpersontimer for alle døvblinde i Aarhus. Især mærkes det hårdt for de få, der bor i eget hjem. For de har tidligere haft meget hjælp. Som Helene Lønborg.
Hun kan, modsat nogle af de andre, godt tale. Hun har ikke været døvblind hele sit liv, og hun har en lang karriere bag sig som overlæge, speciallæge, børnesagkyndig dommer, og hun har været politisk aktiv, rejst, læst og debatteret. Hun stoppede som overlæge på en børneafdeling i 1998. Der kunne hun ikke længere læse journaler, og hun gik ind i ting på gangene. Siden etablerede hun sig som selvstændig med base fra hjemmet.
"Så kunne folk jo komme til mig. Jeg fik problemer med at komme rundt, da jeg mistede kørekortet. Jeg kunne arbejde, da jeg havde to procents tunnelsyn. Men da det forsvandt, så stoppede jeg," forklarer hun.

Politianmeldt kommunen

Helene Lønborg begyndte med at arbejde i 1965. Hun stoppede 1. januar 2020.
"Nu er jeg gået på pension, jeg er 75 år. Jeg har arbejdet siden 1965. Det er ikke mange, som mig, der kan arbejde så længe og så være døvblind. Og nu vil de skære i mine timer! Jeg har givet så meget til statskassen igennem mit liv. Det er uartigt," siger hun.
Helene Lønborg har ikke tænkt sig at give op. Hun kæmper for retten til at have en kontaktperson. Hun kæmper for sin livskvalitet. Den 10. oktober meldte hun Aarhus Kommune til politiet for omsorgssvigt, ligesom hun har klaget over afgørelsen til kommunen. Og hun har henvendt sig til Lokalavisen.
Mens vi snakker med hende, er hendes kontaktperson tilstede. Det kan være svært at stoppe Helenes talestrøm, for det er svært at komme i kontakt med hende på grund af den meget nedsatte hørelse. Hun får væltet en kaffekop, og det er helt tydeligt, at hun er helt blind og næsten døv. På trods af det klarer hun sig selv. Hun får kun hjælp til lidt madlavning - 20 minutter om dagen, hjælp til bad- og så hjælpen fra kontaktpersonen, som udelukkende er ment som øjne og ører til kommunikation og ledsagelse.
"De læser for mig. Indtil jeg blev helt blind, kunne jeg selv læse tidsskrifter og betalingsservice. Men alt det skal de jo læse op for mig nu," fortæller hun.

Blindestok hjælper ikke

Kontaktpersonerne har i forbindelse med de bebudede nedskæringer, beskrevet på minuttal, hvad de laver hos Helene Lønborg. Blandt andet bruger de tre timer om dagen på at læse mails, skrive mails, læse aviser og tidsskrifter.
De hjælper med at telefonere, for hun kan ikke selv ringe op. Hun kan godt selv sende sms.
"Går hendes iPhone ned, kan hun ikke komme i kontakt med omverden" skriver kontaktpersonerne.
"Jeg kan ikke selv gå ud, det har jeg prøvet. Det er en katastrofe, jeg aner ikke, hvor jeg er. Det er livsfarligt. Jeg kan jo ikke bruge en blindestok til at komme frem. Jeg kan hverken høre biler eller cykler. Jeg har fået påbud fra en kirurg om ikke at gå alene, da jeg har brækket min ankel tre gange, hvor de har været nødsaget til at stabilisere den med jern," forklarer Helene.
Totalt har de regnet ud, at de i gennemsnit bruger 7 timer og 42 minutter om dagen. De beskriver også, at de ligger vandret fra de kommer klokken 9 om morgenen, til de går. De har regnet ud, at Helene siden 19. november 2019 har brugt 70 kontaktperson timer på blandt andet korrespondance med kommunen, skrivelser af klage, oplæsning af al korrespondance, udregninger og beskrivelser af opgaver.

Møde med rådmanden

Når Helene Lønborg beskriver, hvordan hun har modtaget hjælp fra kommunen igennem årene, så er det et stort regnestykke og et inferno af informationer om forskellige paragraffer og kommunale kasser. Hun husker det hele, og hun kender til de politiske processer bag beslutninger. Hun har nemlig i en årrække været medlem af handicaprådet og har selv været politisk aktiv. Hendes store engagement fik hende skaffet et møde med rådmand Jette Skrive fredag i forrige uge.
Helene Lønborg regner med, at hun mister sin hørelse helt indenfor tre år.
"Så er det helt forbi, så er det helt sort. Så kan de sætte mig på plejehjem, men indtil da, der vil jeg have lov at leve. Det kan jeg ikke, hvis de skærer mine timer ned," lyder det frustreret fra den tidligere overlæge.

 


Artikel side 13:

Aarhus Kommune varsler nedskæring på hjælp til døvblinde

Døvblinde er afhængige af hjælp. Aarhus Kommune vurderer, de døvblinde tidligere har fået for meget hjælp
En lille gruppe svært handicappede borgere er hårdt ramt efter Aarhus Kommune har varslet, at den skærer i hjælpen fra 1. januar 2021.
Det drejer sig om døvblinde. Flere af dem har aldrig haft talesprog, fordi de altid har været døve. Nu kan de hverken høre eller se – eller deres restsyn er begrænset til en lille prik. De er afhængige af kompetente kontaktpersoner, fordi de ellers ikke kan komme rundt, og kommunikationen med omverden foregår via det, der hedder taktilt tegnsprog. Fordi der ikke er syn til at se tegnsproget, så føler de tegnsproget via hånden.
"Vi er dybt bekymrede, fordi nogen af dem er i så voldsom krise over det her, at vi frygter for deres mentale tilstand."
Sådan lyder det fra Zen Anne Donen fra FDDB - Foreningen Danske DøvBlinde. Hun er foreningens juridiske og politiske konsulent, og hun er dybt involveret i de sager, hvor Aarhus Kommune nu har varslet nedskæringer i antallet af kontaktpersontimer til døvblinde i Aarhus.
"Kommunen har eksempelvis vurderet, at et af vores medlemmer ikke må handle fem gange, men kun to gange om ugen og ellers på nettet. Men det er hele hendes livsindhold at komme i supermarkedet. Tænk på, at hun jo ikke som andre kan læse bøger, høre radio eller se fjernsyn - eller gå på nettet - uden hjælp. Der er ikke meget livsindhold, når du hverken kan høre eller se," siger juristen.

Politisk beslutning

Et politisk flertal har godkendt reducering i timeantallet. Det kommer, efter hele kontaktpersonsordningen blev gået igennem, for at skabe ens standarder på området, da det har manglet hidtil.
Zen Anne Donen har hjulpet fem døvblinde med at klage over afgørelserne fra kommunen. Alle klager er sendt til Ankestyrelsen, som har givet Aarhus Kommune medhold. Så Aarhus Kommune gør ikke noget ulovligt, når den skærer hårdt på timerne til døvblinde. Det er udelukkende en politisk beslutning.
"Vi kæmper for at få Ankestyrelsen og kommunen til at forstå, at man ikke kan udregne timerne på samme måde som ved andre handicap. For døvblinde har brug for en hel anden hjælp. De kan for eksempel ikke bare stige ind i en bil og blive kørt fra a til b. De kan ikke bare få en blindestok, og så er det nok. Det er for farligt at gå alene, når man hverken kan se eller høre. De har meget få muligheder for adspredelse uden hjælp. Derfor er det livsindhold, vi taler om," forklarer Zen Anne Donen.

For meget motion

Sundhed og Omsorg overtog i 2014 området fra Sociale Forhold og Beskæftigelse. På det tidspunkt var der ikke udførligt beskrevet, hvordan serviceniveauet skulle være, og derfor har Sundhed og Omsorg brugt tid på at lave en kvalitetsstandard, der skal sikre ens serviceniveau til alle. Sundhed og Omsorg konstaterede, at der var otte borgere, som tidligere havde fået meget mere hjælp end den kvalitetsstandard, som kommunen nu er kommet frem til. Derfor er der varslet nedskæringer fra nytår.
En af dem er en døvblind mand, der har brug for taktil tegnsprogstolkning og ledsagelse til blandt andet fitnesscenteret, hvor han kommer tre gange om ugen og så gåture og tandemcykel eller svømning. Det bruger han i alt 15 timer på om ugen. Kommunen skrev blandt andet sådan om mandens afgørelse:
"Kommunen bevilger 7,5 timer om ugen til motion enten i form af fitness eller gåture. Kommunen lægger vægt på, at det ikke er normalt i befolkningen at bruge 15 timer om ugen på motion. Kommunen anbefaler, at du går tur i dit nærmiljø" står der i afgørelsen.
Ifølge Zen Anne Donen er det et typisk eksempel på, at kommune og Ankestyrelse ikke forstår, hvilke behov døvblinde har.
"Man kan simpelthen ikke sammenligne med, hvad der er "normalt" i befolkningen på den måde. Han motionerer jo ikke 15 timer om ugen. I de timer er transporten til og fra fitnesscenter og ledsagelse i centret indeholdt. En køretur eller en gåtur er ikke bare fra a til b for en døvblind. Alt hvad der sker tolkes ind i hånden. Sætter han sig ind i en bil, kan han ikke høre eller se, hvis chaufføren fortæller noget. På gåturen skal han hele tiden have at vide, hvad der kommer længere fremme på gaden, og han vil meget gerne vide, hvad der sker på vejen. Derfor tager en gåtur lang tid, fordi hver gang han skal "se", hvad der sker på gaden, så skal de stoppe op, og kontaktpersonen skal tegnsprogstolke det ind i hånden på ham," forklarer hun.

Risiko for at udvikle demens

Foreningen FDDB kæmper fortsat for, at dens medlemmer i Aarhus skal beholde de kontaktpersontimer, som de er vant til. Zen Anne Donen frygter, hvad der vil ske på længere sigt for medlemmerne.
"Det her handler om, at kommunens politikere må se i øjnene, at de har nogle meget svage borgere, og hvis ikke de har en kontaktperson, så står de i reel risiko for at udvikle depression og andre psykiatriske lidelser – døvblinde er også i større risiko for at udvikle demens. De kan også hurtigt fysisk få det meget dårligere, fordi der skæres i deres hjælp til motion. Man kan ikke bare gå til fitness, svømning eller ringe til vennerne, når man hverken kan høre eller se," siger hun.

Artikel side 12 - nederst:

Rådmand revurderer politisk beslutning og vil finde flere timer

Jette Skive har bedt forvaltningen om at revurdere afgørelserne om nedskæring på kontaktpersontimer til døvblinde
Helene Lønborg har utrætteligt kæmpet for at beholde de timer, hun har i kontaktpersonsordningen. Sidste fredag bragte hendes indsats hende til et møde med rådmand for Sundhed og Omsorg Jette Skive (DF) på Aarhus Rådhus. Og da Helene kom ud, var hun glad.
"Jette Skive sagde, at man aldrig vil reducere en døvblind borgers kontaktpersontimer, hvis borgerens funktionstab aldrig bliver bedre. Og det bliver mit jo ikke. Det bliver kun værre," fortalte Helene Lønborg med et smil, da hun kom ud fra mødet og tilføjede:
"Jeg er sikker på, det er fordi, jeg er gået til pressen og har meldt kommunen til politiet for omsorgssvigt. Hun sagde også, at jeg ikke måtte gå til pressen, men det vidste hun i forvejen, at jeg har gjort."

Beholder timer i 2021

Ulla Reintoft er chef for akuttilbud og rehabilitering i Sundhed og Omsorg og er derfor ansvarlig for kontaktpersonordningen for de 18 døvblinde borgere, og hun bekræfter, at der nu kigges på afgørelserne igen.
"På baggrund af den dialog vi har haft med borgerne og døvblindeforeningen, er det blevet besluttet, at vi kigger på det igen, og vi arbejder på, at man får de samme timer i 2021, som man har haft i 2020," fortæller hun til Lokalavisen.
Og dermed er der håb for, at de varslede nedskæringer slet ikke bliver til noget.
Rådmand Jette Skive vil ikke tale med Lokalavisen Aarhus om, hvorfor der nu pludselig skal kigge på afgørelserne iigen.
Via hendes pressemand sender hun i stedet en sms:
"Indenfor den politiske ramme byrådet har udstukket, er det muligt at imødekomme den gruppe af døvblinde, der oplever mindre hjælp i hverdagen. Vi kigger nu på, hvordan vi kan finde ressourcerne til de ekstra kontakttimer," skriver rådmanden.

Overrasket over drejning

Zen Anne Donen fra Foreningen Danske DøvBlinde er overrasket over den, for hende, pludselige drejning hos kommunen, som den er oplyst til Lokalavisen Aarhus.
"Det er vi da utrolig glade for at høre. De døvblinde har jo et behov for de her timer. Det er ikke en luksus eller timer, de beder om for sjov. De fleste vil jo helst klare sig selv. Det her er udelukkende et behov, som man har, når man hverken kan høre eller se. Vi håber nu, at kommunen hurtigst muligt træffer en afgørelse, hvor vores medlemmer får de timer, de har bedt om. De er nemlig i krise nu, så de skal have hurtig besked," siger hun.

FAKTABOKS:
Hvad er taktilt tegnsprog?

Taktilt tegnsprog er et følbart tegnsprog, som døvblinde kan aflæse ved at mærke tegnene med hænderne. Taktilt tegnsprog er basalt set det samme som tegnsprog, men skal udføres med tydeligere håndbevægelser. Det kræver stor koncentration at aflæse taktilt tegnsprog, da man ikke samtidig kan mundaflæse og aflæse ansigtsmimik, som døve kan.

FAKTABOKS:
Døvblindhed

Ifølge Socialstyrelsen er der 17 forskellige sygdomme og syndromer, som kan medføre døvblindhed.
Ushers er den mest almindelige årsag til, at yngre rammes af både syns- og hørenedsættelse. Det er en arvelig genetisk sygdom, der gør, at man fødes enten med et høretab, som forværres gradvist gennem livet, eller fødes døv. I kombination har man øjensygdommen Retinitis Pigmentosa, der ødelægger øjets nethinde, også med gradvis forværring. Usher findes i tre varianter. Man regner med, at der er en forekomst af Usher syndrom (alle tre typer tilsammen) i Nordeuropa på mellem 3,5 og 6,2 per 100.000 indbyggere. En dansk undersøgelse i 1997 viste en forekomst på 5 per 100.000, svarende til omkring 270 personer. Kilde fddb.dk

Læs alle artiklerne i avisens ebogs-udgave her
Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK