Ud at køre med døvblinde - reportage i Tidens Tegn
Tidens tegn 22. september 2018
Se reportagen på Tidens Tegn her
Tekstversion med synsbeskrivelse
Studieværten: Nu kaster FDDBs modige medlemmer sig ud i noget hæsblæsende: De skal prøve at køre bil.
Billedet viser en bil, der sidder fast på et stillads, som kan dreje bilen rundt i luften. Ligesom et kæmpe grill-spyd, hvor bilen er i midten og drejer langsomt rundt. I bilen sidder Destin, en ung døvblind på førersædet med tolken Vibe på passagersædet. Bilen drejer hele vejen rundt om sig selv på den lange led. Da bilen er tilbage ved udgangspunktet, siger Destin på tegnsprog: Mit høreapparat faldt af og tager sig til øret.
Næste gang er det to unge kvinder, Suzanne og Sandie, der sidder sammen i bilen. Bilen drejer rundt på det kæmpe grillspyd. Kvinderne ser helt overraskede ud over den pludselige bevægelse. De hviner lidt, og Suzannes hår hænger ud af vinduet, da de er helt oppe på siden. Det er en fed bil, siger hun og griner. Sandies hoved mases næsten helt op mod loftet, da de hænger på hovedet, og begge griner, så de får tårer i øjnene. Efter de er kommet i sikkerhed igen på jorden, fortæller Suzanne:
Formålet med det her er at vise, hvad der sker, hvis man kører for hurtigt fra A til B og bilen triller rundt. Senere skal vi også rigtigt ud at køre i bil.
En kørelærer fortæller om udfordringen med at køre med døvblinde:
Det er en udfordring at skulle beskrive for blinde, hvad der er i omgivelserne, og for de primært døve er det en udfordring, at der skal tolkes samtidig med at man kører, men til gengæld kan de se en smule og orientere sig lidt. Men ingen af dem har kørekort, så den største udfordring er nok at betjene bilen. Jeg har aldrig kørt med døve før, og aldrig med døvblinde før, men har prøvet at køre med blinde. Uanset så tror jeg, at vi får en rigtig sjov dag i dag.
Et klip viser unge døvblinde Destin, der sidder i førersædet og skal prøve at køre en bil rigtigt. Han har CI. Kørelæreren sidder ved siden af ham, og bag ham sidder tolken Vibe og kommunikerer så godt man nu kan ved hjælp af haptiske signaler. De bruger et hjemmelavet signal for kobling, så når Destin skal løfte foden langsomt fra koblingen, løfter Vibe langsomt sin hånd fra hans venstre skulder, og når han skal bremse, trykker hun langsomt den anden hånd ned på hans højre skulder. Han begynder at trille og får pæn fart på, inden kørelæreren hjælper med at korrigere retningen på rattet. Destin ser meget koncentreret ud. På bagsædet sidder to filmfotografer. Efter lidt tid smiler Destin stort, imens bilen kører afsted. Alle griner lettet, da Destin med et solidt brems stopper foran alle folk efter at have kørt hele banen rundt. Han får klap på skuldrene som ros.
Bagefter er det Peter Rybergs tur til at køre bilen. Han forklarer på tegnsprog, hvad systemet er:
Vi har aftalt med tolkene på forhånd, at skal man bremse, så får man et signal på højre skulder. Skal man koble ud, så får man et signal på venstre skulder. Skal man dreje til højre, får man tegnet en bue på højre skulder, skal man ligeud, bliver det tegnet med en fingerspids midt på ryggen. Jeg har aldrig prøvet at køre bil, men her får jeg lov på lovlig vis.
Man ser Peter trille langsomt afsted, da han ved hjælp af tegnsprogstolk og haptiske signaler på ryggen har fundet ud, hvordan man kobler ud og sætter bilen i gang. Man ser bilen køre fint afsted, men i en retning, så den nok før eller siden vil havne i grøften. Heldigvis får han den rettet op og ender med at få helt pæn fart på. Peter standser bilen, da han er nået hele banen rundt, og alle griner og klapper. Han griner lettet.
Peter fortæller bagefter:
Jeg var meget nervøs. Det var svært at styre kobling og speeder, synes jeg. Det at styre var ikke så svært. Når kørelæreren gav signal på mit lår, bremsede jeg.
Til toppen