Velkommen til FDDBs nye medarbejder Ida!

Velkommen til FDDBs nye medarbejder Ida!

Vi er glade for at kunne sige velkommen til Ida Stenbæk Nielsen, som pr. 1. januar er startet som projektmedarbejder i FDDB. Ida skal sammen med Sarah Juul Buckspan stå for koordineringen af aktiviteter i projektet Nye fællesskaber, som opstod under corona-nedlukningen. Projektet løber frem til 30. juni 2022. 

Ida er uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Hun har tidligere arbejdet med ordblinde og været involveret i evaluering af ældre-fællesskaber. Hun fortæller om sine erfaringer med fællesskabs-opbygning:

"Jeg har tidligere arbejdet med en helt anden form for handicap, nemlig ordblindhed. Her fik jeg et indblik i mange af de begrænsninger, som personer med ordblindhed kan opleve i hverdagen. Jeg opdagede også, hvor værdifuldt det er for ordblinde at have et netværk at sparre med og spejle sig i, så ingen sidder alene med sine udfordringer. På denne måde oplevede alle, at de havde betydning for fællesskabet og hinanden. Disse erfaringer vil jeg tage med mig i arbejdet i FDDB. Ved at afholde aktiviteter hvor I medlemmer støtter hinanden i jeres udfordringer, vil I forhåbentligt føle jer stærkere – sammen og hver for sig. Jeg vil yde mit bedste for at give jer frivillige den bedste støtte, så I kan gøre en forskel for medlemmerne gennem jeres arbejde. Jeg er rigtig glad for at få lov til at arbejde for døvblindes sag i FDDB, og jeg glæder mig til at møde mange af jer og dykke ned i døvblinde-kulturen og dens sprog". 

Ida kan træffes på:
ida@fddb.dk
Tlf. 36 75 20 96

 

Læs flere nyheder...  
Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK