Vi holder øje med nedskæringer i kontaktpersonordningen

En kontaktperson laver synsbeskrivelse med haptiske signaler

En kontaktperson laver synsbeskrivelse med haptiske signaler

I FDDB har vi stor fokus på nedskæringer på kontaktpersonordningen. Vi kigger på de kommuner, hvor vi kan se, at der er indført eller vil blive indført en ny kvalitetsstandard om kontaktpersoner. Kvalitetsstandarden er kommunernes udtryk for hvilket serviceniveau, de vil have på forskellige områder fx hjemmehjælp, men også tildeling af kontaktpersontimer.

I Aarhus kommune har det efter en ny kvalitetsstandard og medfølgende nye afgørelser med beskæringer af kontaktpersontimer ført til, at vi har påklaget flere afgørelser til Ankestyrelsen.

I Fredericia har vi haft en dialog med kommunen omkring en ny kvalitetsstandard, og de har som følge af dette rettet i nogle af de ting, vi har haft bekymringer omkring.

I Esbjerg kommune er de også i gang med at lave en ny kvalitetsstandard, og også her har vi indsendt høringssvar. Her har vi påpeget de ting, vi er bekymrede for vil medføre problemer for dem, der har behov for mange kontaktpersontimer.

Vi er en lille forening, og vi har desværre ikke ressourcer til at gå ind i alle sager, men vi hører meget gerne fra medlemmer, der oplever at deres kommune pludselig indfører forringelser af kontaktpersonordningen.

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her.
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her.

LUK