WHO slår fast, at tegnsprog ikke forsinker døve børns udvikling af talesprog

I forbindelse med den Internationale høredag 3. marts slog verdenssundhedsorganisationen WHO med en længeventet rapport fast, at tegnsprog ikke skader døvfødte børns talesproglige udvikling. Det er en god nyhed efter mange års debat omkring, hvorvidt CI-opererede børn og deres familier også burde tilbydes at lære tegnsprog.

I rapporten ’The World Report on Hearing’ beskriver WHO de mange udfordringer, mennesker med høretab møder i løbet af deres liv, og hvordan man kan forebygge dem. Blandt andet ved hjælp af tegnsprog. Det kan nemlig forebygge forsinket sprogudvikling hos døvfødte børn.

WHO fremhæver, at det at lære et døvfødt barn tegnsprog parallelt med talesprog – for eksempel hvis barnet har fået CI eller høreapparater – ikke skader barnets talesproglige udvikling. Konklusionen siger:

- Når man ser på de vidtrækkende konsekvenser, det kan have for et døvfødt barn, hvis det ikke får et sprog hurtigst muligt, er det vigtigt at gøre noget ved det. Tegnsprog sikrer, at døvfødte børn ikke bliver forsinkede i deres kognitive og sproglige udvikling – og det at lære tegnsprog begrænser på ingen måde barnets talesproglige udvikling.

En artikel om rapporten kan læses her - klik
 
Rapporten kan downloades (engelsk) her - klik

Webdesign og udvikling / SYNERGI

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK