Valg og døvblindes rettigheder

Billede af den følbare plade, der lægges over stemmesedlen med huller til at afkrydse Ja eller Nej

Billede af den følbare plade, der lægges over stemmesedlen med huller til at afkrydse Ja eller Nej

1. juni er der folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
Allerede nu kan man i flere kommuner brevstemme på nogle biblioteker og Borgerservice.

Hjælp til at afgive sin stemme fra egen udpeget hjælper – på tegnsprog

Det er en rettighed, at man kan vælge kun at få sin egen udpegede hjælper med ind i stemmeboksen, og for tegnsprogsbrugere er det også en rettighed, at man kan fortælle sit ønske på tegnsprog.

Ved de seneste to kommunalvalg og folketingsvalg har nogle døvblinde oplevet problemer med at få accepteret, at de ville stemme kun med hjælp fra en eget udpeget hjælper. Enten har de der stod for valget ikke været bekendt med reglen om, at man gerne må udpege sin egen hjælper, eller de har ikke accepteret, at man brugte tegnsprog til at fortælle hvad man ville. Det står ellers i vejledningen, som alle kommuner skal rette sig efter. Hvis man som døvblind alligevel oplever problemer, vil vi i FDDB meget gerne høre om det.

Hjælpemidler

Hjælpemidler der skal findes på alle valgsteder i mindst ét stemmerum i din kommune:

- Sorte filtpenne, der skal gøre afkrydsningen tydeligere
- Lup som ikke er håndholdt, som kan forstørre teksten på stemmesedlen. Man kan afkrydse stemmesedlen under luppen
- LED-lampe, hvor man kan regulere lysstyrke og lysfarve. Desuden skal man kunne regulere lysudfaldet efter behov.
- Overlægsplade til stemmesedlen. På overlægspladen er »Ja« og »Nej« anført på punktskrift, og ud for »Ja« og »Nej« skal der være udstansede huller til brug for afkrydsning af stemmesedlen.

Hjælpemidler der skal findes på mindst ét valgsted i mindst ét stemmerum i din kommune:

- Forstørrelsesapparat med skærm (CCTV), der skal kunne regulere størrelse, kontrast og lysstyrke.
- Hæve- /sænkebord som hjælp fx til kørestolsbrugere.

Hvis du har brug for et af de hjælpemidler, som ikke findes på alle valgsteder i kommunen, kan du ved henvendelse til kommunen få at vide, om dit valgsted har det specifikke hjælpemiddel og ellers bede om at blive overført til det valgsted, som har hjælpemidlet. Hvis du brevstemmer, kan du selv opsøge stedet uden at skulle søge om at bliver overført. Det bør også fremgå af kommunens annoncering og på kommunens hjemmeside, på hvilke valgsteder hjælpemidlerne befinder sig.

Reglerne 

Reglerne fremgår af 'Vejledning til afholdelse af folkeafstemning den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet nr. 9384 af 7. april 2022'.

Hop til regeringens side om Reglerne her 

Det er pkt. 7.3, der er gældende for stemmeafgivning på dagen og pkt. 8.2.6.2, der er gældende for brevstemmeafgivning 

Download pkt. til mobil eller print 7.3. her 

Download pkt. 8.2.6.2 til mobil eller print her

Webdesign og udvikling / SYNERGI

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK