Hvad er landspolitik og hvad er EU-politik?

Landspolitik

Landspolitik adskiller sig fra kommunalpolitik på flere punkter først og fremmest fordi de folkevalgte i henholdsvis Folketinget og kommunerne har forskellige opgaver.

Folketinget har tre hovedopgaver:

•    at behandle lovforslag og vedtage landets love
•    at behandle og vedtage statens årlige budget, finansloven
•    at føre kontrol med regeringens magtudøvelse

I modsætning til i kommunerne har folketingets politikere som udgangspunkt ikke kontrol med de helt nære ting, som fx om der afsættes nok penge til at få lydfyr ved alle fodgængerovergange i din by, om du kan få flere kontaktpersontimer eller om der bliver lavet en lydavis med lokale nyheder. Principielt set kan folketingspolitikerne godt vælge at lave sådan nogle regler i lovgivningen eller afsætte en pulje på finansloven til en bestemt opgave, men ofte er de regler der bliver lavet mere overordnede, og så er det kommunerne selv, der vælger, hvad de vil bruge pengene til i kommunen. Årsagen til at folketingspolitikerne ofte ikke vælger at gå i detaljer med lovgivning eller finansiering er, at Danmark har kommunalt selvstyre, hvilket fremgår af grundloven. Omvendt er der i de senere år set flere eksempler på at folketinget og regeringen alligevel forsøger at detaljestyre kommunerne gennem budgetforhandlinger og lovgivning.

Meget af den lovgivning, der vedtages af Folketinget, har baggrund i lovgivning fra EU. Det gælder fx regler på miljøområdet og lovgivning om tilgængelighed for personer med handicap.

EU politik

Danmark vedtager egne love, men EU har stor indflydelse på danske regler på en række områder. Dog er Danmark undtaget EU lovgivning der handler om fx retsområdet. Overordnet set fastsætter EU regler på de områder, hvor det giver mening at have fælles regler, sådan at handel og tjenesteydelser der går over grænserne i EU bliver lettere.

EU er blandt andet undervejs med en europæisk lov (et direktiv) om tilgængelighed, som forventes vedtaget af parlamentet i april 2019. Af forslaget til denne lov fremgår blandt andet at EU ønsker at gøre reglerne ens i alle EU lande, så visse typer produkter og tjenesteydelser får ensartede standarder for at være tilgængelige for personer med handicap. Det drejer sig fx om nogle typer selvbetjeningsautomater, tjenester til telefoner og e-handel. Desuden har EU allerede vedtaget en række standarder som øger tilgængeligheden fx om assistance til bevægelseshandicappede til transportmidler som fly og tog.

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her.
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her.

LUK