Kan jeg brevstemme?

Det er normalt, at man kan brevstemme 21 dage før valget afholdes og indtil fredagen før valgugen. Det foregår ofte på kommunens biblioteker og på borgerservice. Hvis du er beboer på et plejehjem, kan du ofte også stemme dér. Det samme gælder, hvis du er indlagt på hospital. Efter at have vist gyldig legitimation afgiver du din brevstemme på en blanket, der sendes til kommunen og gemmes til valgdagen. Hvis du ønsker at ændre din stemme inden selve valgdagen, kan du indsende en ny brevstemme. Kun den sidst afgivne brevstemme tæller. Har du brevstemt, kan du ikke også stemme på valgdagen.

Brevstemme i eget hjem?

Har du har særligt behov, kan du ansøge om at brevstemme i dit eget hjem, hvis du fx er syg eller har dårlig førlighed. Det kan du søge om tidligst tirsdagen fire uger før valgdagen og du skal gøre det senest 12 dage før valget afholdes. Du skal skrive til kommunen for at få et ansøgningsskema til at stemme i eget hjem. Modtager du hjemmepleje eller sygepleje, kan du få et ansøgningsskema af den person, der yder plejen.

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her.
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her.

LUK