Ungeweekend med vikingetema

Danhostel Roskilde

Tilmelding til Ungeweekend - klik her 

Kære unge mellem 15 - 35 år

Så kan du godt begynde at se frem til den næste ungeweekend, som finder sted 28. oktober - 30. oktober. Vi mødes kl. 17 om fredagen og siger farvel kl. 10 om søndagen.

Denne gang skal vi bo på Roskilde Danhostel, og temaet er vikingetiden. Ungeudvalget vil nemlig prøve at leje nogle ’vikinger’ til at besøge os og fortælle os røverhistorier fra vikingetiden. Vi rejser tilbage i tiden og får både beklædningsgenstande og gamle våben i hænderne, mens vi lytter til historier om den svundne fortid. Er man myndig, kan man være heldig at prøvesmage lidt mjød, og vi håber på at vikingerne vil vise en fægtekamp. Senere på dagen tager vi på vikingeskibsmuseum og får et indblik i, hvordan vikingerne rejste rundt i verden. Måske slutter vi dagen af med at bowle som ægte vikinger.

Vi mangler endnu at få de sidste detaljer på plads, men vi ved næsten med sikkerhed, at det bliver et par dage i vikingernes tegn.

Hvis du interesserer dig for vikingetiden og vil vække din indre viking, så tilmeld dig weekendarrangementet med andre medlemmer af FDDB-ungdom. Vi vil nyde hinandens selskab, fordrive aftnerne med snak og kortspil og høre lidt om sagn og myter fra gamle dage.

Program og deltagerliste udsendes to uger inden arrangementet.

 

Tilmelding og betaling

Tilmelding senest 23. september.
Det koster 250 kr. at deltage.
Mobile Pay: 46 90 30
(husk at skrive ’oktober-weekend’ og dit navn)
Kontooplysninger ved bankoverførsel:
Reg. nr: 2191
Konto nr: 0377 643 402

Ved indsendelse af bilag kan du få refunderet din kørsel til lav kilometer-takst eller tog- og busbillet. FDDB dækker også kørsel med handicapkørsel. FDDB dækker ikke udgifter til taxa.
I tilfælde af specielle ønsker til kost eller andet, bedes det noteres ved tilmeldingen.

Vi glæder os til at se mange af jer til en hyggelig weekend i vikingernes tegn!

Hilsner fra FDDB-Ungdom
Cathrine Jensen, Mehtap Demirkaya, Niclas Eriksen og Nicoline Hastings

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK