FDDB-ungdom

Af Mehtap Demirkaya

Fredag aften samledes alle omkring bordene i restauranten på Fuglsangcenteret. Jeg er normalt svær at distrahere, når det gælder mad, især den gode mad på Fuglsangcentret, men mødet med de mange nye mennesker, der venligt og imødekommende flokkedes omkring mig for at snakke og udveksle håndtryk fik mig næsten til at glemme min tallerken.

Samtaler på både tale- og tegnsprog føg gennem det store rum. Det var tydeligt at mærke, at de fleste af deltagerne kendte hinanden, og der var meget at indhente siden sidste sammenkomst.
Til at begynde med var jeg i kraft af at være talebruger lidt forsigtig i min kommunikation med tegnsprogsbrugerne. Her skulle overvindes en sprogbarriere mellem tegn, som jeg ikke kunne se, og tale, som de helt døve ikke kunne høre. Imidlertid var det ikke meget anderledes end den sprogbarriere der opstår, når folk fra forskellige lande har sat sig for at kommunikere. Vi havde heldigvis fire dygtige og travle tolke iblandt os.

Det varede ikke længe, før jeg ivrigt deltog i den muntre snak, og hverken hænderne eller mundtøjet stod stille på de fleste. Efter måltidet var der ikke megen tid til at slå mave, for nu skulle der spilles julebanko med pakker til de heldige! Det foregik i ét af konferencerummene, hvor der blev serveret kaffe og te og et stykke kage.

Tre fulde plader senere brød vi op, nogle tomhændede og andre med pakker i hænderne. Nogle af os valgte at tage i sauna, hvor vi sad og sludrede og slappede af, inden vi gik til ro.
Lørdag morgen begav vi os endnu engang til konferencerummet, hvor programmet bød på præsentationer af forskelligt IT-udstyr samt Apple-apps med særligt fokus på tilgængelighed for døvblinde.
Det var nogle interessante timer, hvor vi også fik rig mulighed for at fortælle om diverse programmer til hinanden.

Snakken faldt også på lovgivning og procedurer i forhold til kommunal støtte til anskaffelsen af gode og brugbare hjælpemidler. Eftermiddagen gav plads til afslapning og samvær inden den helt store julefrokost. Her blev der ikke sparet på de lækre retter, idet vi fik serveret en masse gode sager, som hører sig juletiden til.
Igen gik snakken livligt mellem bordene, indtil det blev tid til risalamanden. Mandlerne blev fundet, og gaverne givet til vinderne. Herefter delte vi os i hold og tog fat på både bræt- og kortspil. Det var på den anden side af midnat, da jeg hilste godnat og glad krøb til køjs efter en herlig dag.

Søndag var der som sådan ikke fastlagt et program. Nogle af os gik et par runder omkring centeret og ind i den nærliggende skov for at lufte hovedet efter to hele dage indendørs. Værelserne blev ryddet, nøglerne afleveret, og sidst på eftermiddagen efter en solid frokost i restauranten, var det tid til at begive os til Fredericia banegård, hvor vi tog afsked med hinanden. Denne hyggelige weekend var min første med FDDBU. Jeg ser allerede frem til endnu flere.