FDDB-ungdom

Af Ditte B. Sørensen

Første weekend i april var der dømt midtjysk tur til Randers. Velankommet til Randers vandrehjem, hvor vi skulle bo, gik snakken lystigt. Randers Vandrehjem er en stor gammel gul murstensbygning. Møblementet lignede noget a la årgang 1970. Tingene fungerede, og personalet var meget imødekomne. Vi fik tildelt værelser, smed bagagen og gik om bord i aftensmaden. Derefter skulle vi se filmen: Hvidsten-Gruppen. Vi havde på forhånd snakket med vandrehjemmet om at låne et TV, men da vi kom, havde de projektor og lærred, så det føltes næsten som en tur i biografen – vi manglede kun popcorn.

Spændende film om modstandsgruppen fra Hvidsten

Filmen handler om den danske modstandsgruppe fra Hvidsten lidt nord for Randers, under besættelsen af tyskerne i 2. verdenskrig. Gruppen var beskæftiget med at modtage våben, ammunition og sprængstof nedkastet fra engelske fly. Gruppen var centreret om Hvidsten Kro og kroejer Marius Fill, hvis indre modstand blev vækket i takt med tyskernes fremmarch. Da Marius får mulighed for at gøre en forskel, slår han til under ledsagelse af sin familie og omegnens beboere. Filmen er en autentisk historie om en families sammenhold, oprør og insisteren på frihed: ”Nogle må dø for at andre kan leve”. Den skildrer, hvordan mennesker kan gøre en forskel og om konsekvenserne af at kæmpe for det, man tror på. Barsk, smuk og rørende. 

Efter filmen var vi trætte. Nogle havde rejst langt for at nå til Randers.

Kryb og kravl

Lørdag startede vi med morgenmad og lidt info. Så gik turen til Randers Regnskov, hvor vi kom på tropeeventyr. At træde ind i kuplerne i Randers Regnskov er som at træde ind i en anden verden. Luften er varm og fugtig og fyldt med lydene fra brusende vandfald og det mangfoldige dyreliv, der findes der. I de frodige, grønne omgivelser kunne vi opleve alt fra små, flittige bladskærermyrer, edderkopper og slanger til store, majestætiske jaguarer og således for en stund få følelsen af at være på et sandt sanse-tropeeventyr. Regnskoven har opdelte afdelinger: 'Sydamerika, 'Afrika', 'Asien', 'Slangetemplet' og udendørs anlæg med jaguarer og leoparder.

Det var en grænseoverskridende oplevelse, i hvert fald for mig, der HADER kryb og kravl. Bare den fugtige lugt kunne få mine nakkehår til at rejse sig. Lørdag var det jo 1. april, så der var info om, at en dødsensfarlig slange var fri. Adrrrr…. Heldigvis kun aprilsnar, men der var i hvert fald en løssluppen abe og en skildpadde på afveje – det så vi. Det var super hyggeligt i regnskoven, og der var god til tid til frokost og til at få en is. 

På Hvidsten Kro

Da vi var færdige i regnskoven, skulle vi med bus til Hvidsten Kro. Efter 15-20 min. sås byskiltet og en lille fin gammel bindingsværkskro dukkede op. Hvidsten kro er holdt i ægte ’gammeldaws’ stil; hvide vægge, stråtag og mørkerøde og mørkegrønne vinduer og døre og en masse brosten rundt omkring. Vi havde mulighed for at gå rundt på grunden og se mindestenen med Hvidsten Gruppens medlemmers navne på og se den gamle kirke med de historieske vægmalerier. Indenfor er der lavt til loftet, skæve gulve, høje dørtrin og rimelig mørkt, da møbler og dørkarme igen er mørkerøde eller mørkegrønne. I køkkenet duftede det af dansk mad og mest af æggekage, der sydede på panderne ovre på det store gamle ringkomfur.

Vi blev vist ind i Gudruns stue (Gudrun var Marius’ kone) – heldigvis en af de lyseste stuer på kroen.
Her skulle vi starte med kaffe og foredrag af Hans Nejsum, der er pensioneret historielærer fra byens folkeskole. Hold da op hvor han kunne fortælle. Han kendte alle de vigtige personer. Mens filmens handling starter i 1943, så startede Hans Nejsum helt tilbage i 1600-tallet, hvor kroen blev bygget, familiens historie, han flettede filmen ind i fortællingen med lidt sjove facts om skuespillerne og fortalte, at alle kroens ting blev pakket ned og kørt til filmstudierne i København for at lave så ægte kulisser som muligt. Hans’ fortælling endte ved i dag, hvor kroen stadig tilhører familien - de nuværende ejere er Christina og Søren Fiil Paetch. Det var en så utrolig fantastisk gribende fortælling.

Efter foredrag skulle vi spise aftensmad på kroen. De fleste fik fiskefileter og tre af os fik Gudruns traditionelle flæskeæggekage – Wauvvv. Hvis vi ønskede dessert, var det for egen regning. Nicoline, Methap og jeg delte en stor skål rødgrød med fløde. Halleluja, hvor vi svævede i den 7. himmel. Det var SÅ mega MUMZ. Ved 21-tiden var vi klar til at køre med bussen hjem til vandrehjemmet. Hold da op en laaaang god dag. For flere af os blev det direkte hjem i seng.

Søndag stod den på morgenmad, pakning og en smule oprydning før vi skulle hjem. Sikke en fantastisk weekend. Jeg var i hvert fald en ør og mør og fyldt op med socialt samvær, lattermilde stunder, oplevelser og historisk fakta. Tusind tak til alle, der var med til at gøre denne weekend til en, jeg sent vil glemme. Tak til tolkene, der tegner kommunikationen imellem os og til ledsagerne, der førte os frem. På GLÆDELIGT gensyn næste gang!