Viden, mod og stolthed på Nordisk Ungdomslejr

Viden, mod og stolthed på Nordisk Ungdomslejr

Af Ditte Sørensen

Nordisk Ungdomslejr for døvblinde foregik denne gang i Sverige. Viden, mod og stolthed var temaet på årets lejr.

VIDEN er et vigtigt redskab for os unge døvblinde. Vi skal kende vores rettigheder og vide hvad vi kan. Andre mennesker bør også lære mere om døvblindhed for at kunne møde os på en god måde.
MOD. Når vi har viden, kan vi være mere modige og turde prøve mere og tage flere udfordringer.
STOLTHED. Når vi har viden og mod kan vi gøre alt, hvad vi vil!

MANDAG

Mandag morgen var vi otte friske unge deltagere fra Danmark plus tolke og kontaktpersoner klar til afgang mod Stockholm. I alt var 36 døvblinde unge med på lejren. Halvdelen havde vi mødt på de tidligere lejre, men der var også mange nye ansigter. Lejren fandt sted 17.-24. juli på Bosön Idrætsfolkehøjskole på Lidingö i den nordøstlige del af Stockholm. Højskolen ligger i smukke omgivelser med bakkelandskab, skove og direkte ud til Østersøen. Naturen var lige uden for vinduerne, og vejret var pragtfuldt med sol og høj blå himmel – det hele tegnede til at blive en fantastisk lejr.
Efter aftensmad samledes vi alle. På skift sagde hver deltager sit navn og hvilke kommunikationsformer, man brugte og kunne. På lejren hed det sig, at vi brugte engelsk og internationalt tegnsprog, men det blev hurtigt et meget sjovt nordisk blandingssprog, stadig engelsk tale og skrift, men med tegnsprog i form af dansk, finsk, norsk, islandsk og svensk og en masse fagter. Vi forsøgte os ofte med stavning via det svenske håndalfabet. Derefter skulle vi stå på linje efter navne i alfabetisk rækkefølge, så i rækkefølge efter alder og til sidst efter højde. Det var en god måde at blive rystet sammen på og lære navne og tegnnavne. Herefter kunne der grilles pølser og skumfiduser på bålpladsen ved vandet. Flere af os var trætte oven på rejsen og blev nødt til at overgive os og kravle i seng.

TIRSDAG

Tirsdag skulle vi lære højskolens omgivelser at kende. Vi blev inddelt i grupper på tværs af landene og sendt på point-jagt. Der var forskellige opgaver fx synge den svenske nationalsang, drikke espresso, bygge en pyramide, spise surstrøm (svensk rådden sild), lave hullahop, vise det svenske håndalfabet, lave ballonkram til ballonen springer, fragte en appelsin via hagen gennem hele gruppen, springe i Østersøen, tage foto med en stjerne, drikke et æg, lave 20 armbøjninger osv. Hver opgave udløste point. De fleste opgaver skulle udføres af to gruppemedlemmer og filmes som bevis for fuldførte opgaver.
Sikke en masse grin. Jeg smagte ikke surstrøm-fisken, men da de åbnede for dåsen, kom en frygtelig ram lugt, som nu hjemsøger mig i mine værste mareridt. Til frokost kunne vi nemt identificere, hvem der havde spist surstrøm. Den disciplin havde ikke været nødvendig at filme som bevis. Lugten sagde det hele!
   
Efter frokost var der workshop med Lars Otterstedt, en døv skuespiller fra Tyst Teater i Stockholm, som laver scenekunst på tegnsprog. Han underviste i kropsprog og lavede en masse øvelser både enkeltvis, parvis, i grupper og alle sammen. Hver aften skulle et land stå for underholdning, og svenskerne startede. Denne aften skulle vi gætte smag og navne på slik, karameller, bolsjer og chokolade. Spørg lige om vi blev mætte!

ONSDAG

Onsdag bød på klatring på Eventyrsbanen i sydøst Stockholm. Adrenalinen kunne få et kick enten på en bane, der startede ved jorden og steg gradvis til syv meter over jorden, eller på den høje, hvor man startede med at klatre lodret op i et træ til første platform på 16 meters højde og derefter på mere end halvdelen af banen havde 18 luftige meter under sine fødder. Sikkerheden var i top, så vi var alle ude at klatre. Døvblinde kan godt! Selv de to deltagere i kørestole prøvede at hænge i sikkerhedskablerne. Det var så sejt at se!
     
Om eftermiddagen var der et utrolig inspirerende foredrag af Stéphanie Floux fra Frankrig, der selv er døvblind. Det handlede om døvblinde-identitet, om positive aspekter ved døvblindhed og om rollemodeller. Foredraget ledte til workshop om vores egne rollemodeller. Om aftenen var der dansk aften. Vi havde en quiz om Danmark, danskerne og om dansk nationalitet samt smagsprøver på flæskesvær, TOMS chokolade og Bonbon slik.

TORSDAG

Torsdag var hjemme-dag. Vi startede med foredrag af Bert Van de Sompele fra Belgien, der selv er døvblind og homoseksuel. Han fortalte om døvblindhed og om at stå ved sig selv, om at have de rigtige mennesker i sit liv og om sin egen succeshistorie og store passion for vandsport. Igen fik man et positivt billede af, at døvblinde kan. Der skal meget træning til og måske anderledes teknikker, men i sidste ende kan mange udfordringer lykkes!
     
Eftermiddagen gik med et Mord Mysterium, et slags rollespil om et mord i en rideklub, hvor alle fik en lille rolle, og man skal finde ud af, hvem der er morderen. Det lykkedes os ikke at gætte morderen, men sjovt var det.
     
Om aftenen var det Norges og Islands tur til at underholde. Vi kunne smage norske chokolader, kiks og gedeost samt appelsiner samtidig med, at vi legede en norsk leg og lærte at lave den islandske brølende taktfaste klapsalve, der drev de islandske fodboldspillere frem på slagmarken ved EM 2016.

FREDAG

Fredag afsted på museum, enten til Abba Museet eller Vasa-museet. Jeg var på Vasa-museet. Fantastisk fængslende historie om Vasa-skibet, der sank i det 17. århundrede uden for Stockholm og først blev bjærget i 1961. 95 % af skibets originaldele er bevarede, og man har bygget et helt museum op omkring skibet. Vi kunne ikke røre ved selve skibet, men fik lov at mærke på en minikopi af skibet. Desuden havde museet genskabt en tro kopi af skibets forskellige dæk, og derved kunne vi gå rundt og danne os et billede af, hvordan det var.
Vi vidste på forhånd, at museet er meget mørkt. Jeg synes dog ikke, at det var mørkere end så mange andre museer.

Guiden var døv og kunne fortælle alle mulige spændende fakta om skibet. Han talte svensk tegnsprog som en svensk tolk oversatte til engelsk. Vores tolke hørte det på engelsk og oversatte det til dansk tegnsprog til os. Det fungerede perfekt.
     
Efter museumsbesøgene kunne vi gå til forlystelsesparken Gröna Lund. Vi testede de vildeste rutsjebaner, frit fald og forlystelser. Vi fik handicap-pas og kunne komme foran i køerne og få dobbelt-ture. Halleluja, hvor var det skræmmende sjovt og sikke en masse luft, vi fik i håret.

LØRDAG

Lørdag var der foredrag ved svenske Torbjörn Svensson på 34 år. Han fik konstateret Usher Syndrom type 2 som 28-årig. Han var mega-charmerende og fortalte om de store omvæltninger, sygdommen havde betydet for hans liv. Han gik ikke ned med flaget. På seks år har han lært svensk tegnsprog og taktilt-tegnsprog, er gået fra at være lastbilchauffør til fantasifuld kunstner, blogger og døvblind informatør. Torbjörn var lige blevet far, da han fik konstateret sygdommen. Han fortalte om skilsmisse og sin nye kæreste, men også om hvor vigtigt det er at kende sine positive styrker. For Torbjörn lå styrken i hans humor og kreativitet.
     
Efter frokost skulle vi prøve fægtning i blinde. Der kom tre undervisere fra en fægteklub i Stockholm. Den ene var selv blind. De havde aldrig prøvet med døvblinde, men det fik vi hurtigt rådet bod på. En masse teknikker blev øvet, haptiske signaler blev aftalt, der blev prøvet håndledsvibratorer for at formidle retning til den døvblinde, og til sidst var der små fægte-dyster. Meget sjovt at se på. Nogle fik blod på tanden og ville tage hjem til eget land og gøre mere ved fægtekunsten.  
     
Om aftenen var det Finlands tur til at underholde med smagsprøver på finsk slik. En deltager fortalte om Finlands historie, og hvad finnerne er mest stolte af. Derefter havde finnerne en masse lege, vi kunne prøve. Det var en sjov aften.

SØNDAG

Søndag morgen kørte bussen til Stockholm til sightseeing og shopping. Tilbage på Højskolen havde vi fri frem til Farvel-middagen og Farvel-party’et. Der var mulighed for at hoppe i Østersøen skiftevis med sauna, fitnesstræne, svømme i højskolens minisvømmehal eller blot slappe af. Lige, hvad vi trængte til.

Farvel-aftenen startede med gruppefoto. Herefter spisning og farvel-lege og krammere til alle. Musikken startede, festen var i gang. Der var et ’selfie-hjørne’ med en kasse med sjove foto- rekvisitter: briller, overskæg, hatte, diademer og talebobler – det fik vi meget sjov ud af.

Vi var så trætte og brugte, da vi nåede til hjemrejsedagen. Sikke en masse nye ting vi kunne pakke med hjem i vores kufferter. En fantastisk livsbekræftende Nordisk Ungdomslejr med alt hvad det indebærer af viden, mod og stolthed om døvblindhed generelt, andre unge i samme situation og ikke mindst en masse fornyet viden om os selv. Masser af mod på at prøve nye udfordringer og mod på at tage fat i selvtilliden, når den af og til vakler. Og en masse nye venskaber kunne pakkes med hjem. Trods enorm træthed gik man hjem med rank ryg og oprejst pande: Hvem ka’? Vi døvblinde kan!  

Webdesign og udvikling / SYNERGI

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her

LUK