FILM: Når sanserne svigter

Når sanserne svigter (2014) er en film, der viser, hvordan man klarer hverdagen, når man har både nedsat syn og hørelse. Se hvordan overblikket kan bevares ved hjælp af hjælpemidler og god kommunikation og følg en FDDB-rådgiver på hjemmebesøg hos et nyt medlem. Filmen viser også en vifte af de tilbud, Foreningen Danske DøvBlinde har til personer med nedsat syn og hørelse. Se med – og bliv klogere på døvblindhed. Varighed: 20 minutter. En tekstversion af filmen kan læses nederst på siden.

 

Tekstversion med synsbeskrivelse af filmen:
Når sanserne svigter - en film om døvblindhed & FDDB

 

(2014)


(Musik)
I nederste højre hjørne en tegnsprogstolk.

Nærbillede af øje, der blinker. Nærbillede af trafik og lys, der sløres. Nærbillede af ældre mand med høreapparat. Han ser søgende ud mod horisonten.

Interview, Heike Michelsen, erfagruppe-leder:
”Hvordan jeg fandt ud af, da jeg blev døvblind? Først fandt jeg ud af, at jeg var blind, fordi jeg flyttede et sted hen, hvor jeg ikke kendte det. Og så efterhånden fandt jeg ud af, at når det var mørkt, så kunne jeg heller ikke høre – for så kunne jeg ikke fokusere på noget. For jeg kan jo ikke mundaflæse. For jeg synes, at når det er mørkt, så er det meget svært at høre. Og så er min hørelse også blevet meget dårligere, så jeg har svært ved at skelne mellem ordene. Men sådan opdager man efterhånden gradvist, at det bliver dårligere”.
Skærmbillede med tekst:
Vi vil også leve livet – døvblindhed, et dobbelt sansetab

På hjemmebesøg med Bente Mejndor. Hun har kontaktperson med. Kommer op i lejlighed og ind i stuen. Kontaktperson giver haptiske signaler på ryggen med rumbeskrivelse. En herre byder velkommen.

Interview, Bente Mejndor, FDDB-rådgiver:
”I dag, når jeg tager ud og laver erfagrupper og holder foredrag som informatør – eller er på hjemmebesøg – så er det først bagefter jeg kommer i tanker om: Du er jo faktisk selv én af slagsen. Altså, man glemmer sig selv ved at gøre en forskel for andre. Og jeg kan mærke, at når man kommer ud som døvblind, så slapper den person, man møder, jo af. Jeg tror, de tænker, ligesom jeg gjorde i sin tid: Kan de klare det, så kan jeg vel også”.

Hjemme hos Karen-Dorte Skyggebjerg. I køkkenet. Karen Dorte bruger hjælpemidler: Talende vægt og brødkniv med ekstra stop-klinge.

Fortæller siger:
”I Danmark lever mange mennesker med et dobbelt sansetab under fællesbetegnelsen døvblinde. Et fåtal af disse er helt blinde og døve, men størsteparten har stadig en syns- eller hørerest tilbage”.

Skærmbillede med tekst: ”Hvornår er man døvblind?

Interview med Else Marie Jensen, døvblindekonsulent, CFD:
”Vi plejer at sige sådan, at hvis du ser så dårligt, at du kan blive medlem af Dansk Blindesamfund, og du samtidig hører så dårligt, at du ikke kan følge en samtale, hvis der er flere end to til stede, så er vi ved at have en ledesnor for, hvornår du er døvblind. Men det er ikke så enkelt endda, for de to handicap går ind og trækker lidt ned på hinanden. Så det vil sige, at hvis nu du er synshæmmet og helt døv, så fremstår du måske mere som værende døvblind. Og hvis nu du er hørehæmmet – en lille smule bare – og så helt blind, jamen så er du måske også døvblind, men du er nødt til at gå ind og vurdere i hver eneste sag. Du må have de objektive kriterier fra øjenlæger, fra høreinstitutter med hørekurve og alting og samtidig er du så nødt til at gå ind på og se på, hvordan du lever dit liv, altså hvilke begrænsninger har dit syn- og høretab givet dig i dit liv. Først derefter kan man sige, at så er man døvblind”.

Hjemme hos Ole Mejndor. Han sidder i sin stol. Dørklokke. Sosu-assistent kommer ind.
”Hej Ole, det er Christina. Du ringede efter mig”.
”Ja, kom ind. Jeg har problemer med at huske datoerne i min kalender. Hvornår jeg skal noget.”
”Nu skal jeg lige kigge for dig”
Til sidst i klippet tager Christina mad ud af køleskabet og stiller ved siden af Ole.

Fortæller:
”Døvblindhed er primært et kommunikationshandicap, som gør det vanskeligt at orientere sig og deltage i arrangementer på lige fod med andre. Mange med nedsat syn og hørelse risikerer derfor at leve et isoleret liv”.

Interview, Else Marie Jensen, døvblindekonsulent, CFD:
”Der er så også en lille forskel i at være døvblind, fordi der er jo nogen, som er født døvblinde – de er så i en gruppe for sig. Så er der dem, der er født døve, og som bliver blinde med alderen. Og de er tegnsprogede som regel, og er vokset op med tegnsprog som deres modersmål, og det taler de så stadig væk, selvom de så også bliver blinde. Så er der dem, der er født blinde, og som så bliver hørehæmmet med alderen, og de har jo så også en fordel, idet de er vokset op med punktskrift og kan dén vej få noget information. Så er der så nogen som mig, som med tiden og med alderen, hvis jeg bliver gammel nok også bliver døvblind, og jeg vil få store problemer med at kommunikere. Jeg kan sagtens sige alt det, jeg gerne vil stadig væk, men at få informationer den anden vej vil så blive et problem – for hvordan skal jeg få dem, når jeg ikke kan høre og se mere”.

Billeder fra landsmøde, hvor tegnsprogsbrugere taler sammen over middagen.

Skærmbillede med tekst: Kommunikation på mange måder

Klip fra FDDBs landsmøde 2013. Alle lytter, ser på tolke eller på skrivetolkning på skærme.
Ilse Bellamy i mikrofon: ”FDDB endte regnskabsåret med et overskud”.

Fortæller: ”Døvblinde vil altså benytte sig af forskellige måder at kommunikere på alt efter graden af syns- og hørehandicappet, og efter hvad man har lært gennem livet.

Klip af Ole Thinghøj, der står op og taler i mikrofon.
”Det forslag har jeg indsendt til vores forening, og jeg ved ikke noget om, hvordan det går med det”.

Fortæller: ”Almindelig tale kan bruges med hørehjælpemidler, hvor man taler højt og tydeligt i rolige omgivelser.
(Klip viser tale i mikrofon).
Tegnsprog kan bruges, hvis der er en synsrest.
(Klip viser tegnsprogstolkning)
Taktilt tegnsprog anvendes, når man ikke kan bruge synet til at aflæse tegnsprog. Taktilt tegnsprog er tegnsprog, som kan føles med hænderne.
(Klip viser taktil tegnsprogstolkning)
Punkt-læsning bruges for blinde eller meget svagsynede. Det suppleres også med punktdisplay tilkoblet en computer eller med syntetisk tale.
(Klip viser punktskriftlæsning på papir og display.
Man kan også anvende forstørret tekst fra computer eller tablet.
Og endelig findes der haptisk kommunikation, hvor den døvblinde får informationer på ryg, arm eller lår ved hjælp af følbare signaler”.
Klip viser Dorte Eriksen, der får haptiske signaler på en tankstation, hvor hun køber en is. Hun bruger dankort og får beskrevet, hvor kortet skal puttes ind.

Skærmbillede med tekst:
Min hverdag med nedsatte sanser

Interview, Peter Ryberg (tegnsprog):
”Til daglig tænker jeg ikke på mig selv værende døvblind, men jeg har jo lært at leve med at være døvblind. Selvfølgelig er der forhindringer i hverdagen, men jeg har lært at håndtere det. Forhindringerne kan fx være, hvis der er nogen, der snakker, og jeg ikke kan høre, hvad de siger. Det kan også være, når der er nogen, der taler på tegnsprog, at jeg ikke fanger alt, hvad der bliver sagt, fordi tegnene ligger uden for min synsvinkel, så jeg kan simpelthen ikke fange tegnene. Men så lærer jeg at bede om, at folk taler i et mindre tegnrum”.

Interview, Else Marie Jensen, døvblindekonsulent, CFD:
”Når man er syns- og hørehæmmet – eller som vi daglig tale siger døvblind – så er nogen af de største konsekvenser, som rammer er egentlig, at man får problemer på sin arbejdsplads, hvis man er så heldig stadig at have et arbejde. Det er svært at følge med i pauserne, det er svært at følge med i kommunikationen. Det er svært i det hele taget at komme hen på sin arbejdsplads nogen gange”.

Interview, Peter Ryberg (tegnsprog):
”Men jeg var heldig at finde arbejde, og det gik fint. Jeg har så spurgt nogle af de hørende, om de syntes, det giver problemer at have mig som arbejdskollega, fordi jeg er handicappet, men de siger, at ’din faglighed er på plads. Du kan jo alle de ting, du skal, rent fagligt, så dit handicap er ikke noget problem i de her sammenhænge’. De har været glade for samarbejdet”.

Hjemme hos Peter Ryberg med familien. Graver kartofler i haven med sine tre børn.

Fortæller siger:
”Selvom det er svært at være både syns- og høre-hæmmet, så lever mange døvblinde alligevel et godt og aktivt hverdagsliv”.
Interview, Peter Ryberg (tegnsprog):
”Så har jeg tre dejlige børn, og de har lært to sprog i deres opvækst. De har lært det talte sprog, og de har lært tegnsprog. Børnene skal så også vænne sig til, at til far skal man bruge tegnsprog, og til mor kan man godt nøjes med at tale. Men børnene ved også, at hvis far er til stede i stuen, er det en god idé også at bruge tegnsprog til mor, så alle kan følge med i konversationen på tegnsprog”.
Man ser familien lave aftensmad sammen og spise sammen omkring bordet. De taler tegnsprog alle sammen.

Til foredrag med Alice, der er informatør. Hun taler i mikrofon.
”Mange af jer I kan jo bare gå i butikken og sige: Bum bum bum, det skal vi have. Det kan jeg ikke. Jeg skal have en hylde ad gangen. Der står jeg og kigger og vender og drejer tingene.
Jeg har taget mørke briller med til jer, som I kan prøve. Så kan I se, hvordan det føles. Det er rigtig ubehageligt for jer, der kan se, lige pludselig at få sådan nogen på.
Jeg kan ikke se til siderne og op og ned. Det er væmmeligt.”
Mørke briller med kikkertsyn afprøves. Folk ser noget forbavsede ud, når de prøver brillerne, der kun har små kighuller på mørkt glas.

Klip: Søren Sickmann kommer joggende i løb med sin kontaktperson. Han har gul refleksvest og mærkat: manden med hvid stok. Mørke solbriller.

Fortæller siger:
”Som døvblind er man afhængig af hjælp fra sine omgivelser. De fleste døvblinde har derfor en kontaktperson, som hjælper dem i hverdagen”.

Interview, Else Marie Jensen, døvblindekonsulent, CFD:
”En kontaktperson er en person, der kommer i dit hjem, som hjælper dig med de ting, som du ikke længere selv kan – dvs. dét, som dine øjne og ører ikke mere kan. Du låner et par øjne og ører, kan man sige. De fleste, som får en kontaktperson, oplever faktisk at få et aktivt liv igen – og nogen har endda sagt, at de, ja, har fået deres liv igen”.

Interview, Karen Dorte Skyggebjerg, medlem:
”Det er nærmest livsnødvendigt for døvblinde at have en kontaktperson, for ellers kan man ikke komme ud af sit hjem. Der er rigtig mange af os, der slet ikke kan færdes alene. Vi kan ikke komme nogen steder. Vi kan ikke handle. Vi kan ikke gå til møder. Vi kan slet ikke deltage rigtigt i samfundslivet, hvis der ikke er en kontaktperson til hjælp”.
Klip, hvor Karen-Dorte Skyggebjerg væver ved en stor gulvvæv.

Interview, Hanne Vestergaard Ottesen, FDDB-rådgiver:
”Altså, jeg har en kontaktperson, og det giver mig jo en masse muligheder for at føle, at jeg godt kan noget selv. Jeg kan godt præstere noget til familiens liv og trivsel, uden at de nødvendigvis skal hjælpe mig på vej, fordi dér bruger jeg min kontaktperson. Og det giver noget selvværd, og man kan bidrage med ting, jeg oplever, i det daglige”.

Interview, Bente Mejndor, FDDB-rådgiver:
”Derhjemme betyder det rigtig meget, når jeg skal til et møde eller på et hjemmebesøg, og så kunne få min kontaktperson til at sige: Har jeg pletter på mig? Matcher mit tøj til – det kan være min bluse, om den matcher til mine bukser? Hvordan ser jeg ud i hovedet og i det hele taget, er jeg præsentabel?”

Skærmbillede med tekst: De rigtige hjælpemidler gør en forskel

Klip hvor Birgit Larsen og Niels-Henrik Jørgen viser hinanden deres Smartphone i en lobby. Mobilskærmene har forstørret tekst.
Fortæller siger:
”Udover en kontaktperson, der hjælper i dagligdagen, har døvblinde også en lang række hjælpemidler, som gør at de stadig kan fungere både hjemme og ude”.
Interview, Heike Michelsen, erfagruppe-leder:
”Ja, hvordan jeg klarer mig i det daglige? Det er jo på grund af, at jeg har ret mange gode hjælpemidler. Jeg kan færdes med min førerhund, så kan jeg komme rundt. Og når jeg er hjemme til at læse, så har jeg et CCTV. Jeg har computer med tale. Jeg har en farvetester, så jeg kan finde mit tøj. Jeg synes, jeg har mange, praktiske ting til min dagligdag i køkkenet. Selvfølgelig min stok og alt muligt. Så jeg vil nok sige, jeg har et godt dagligt liv alligevel”.

Klip af sort labrador-førerhund, der finder vej.

Interview, Karen Dorte Skyggebjerg, medlem:
Klip af computer med syntetisk tale. 
”Altså, jeg har en almindelig computer, men så er der lagt talesyntese på, det der hedder Jaws, som man kan bruge helt uden at se skærmen, idet man bruger genvejstaster og så de kommandoer, der er i Jaws-programmet. Så på den måde kan jeg betjene både programmerne i computeren, og jeg kan også, hvis jeg fx vil skrive et Word-dokument, så læser den op, hvad jeg skriver”.

Interview, Karen Dorte Skyggebjerg, medlem:
”Jeg har en speciel pen, som hedder en PenFriend, og den kan sammen med nogle små labels, som man kan indtale på, så kan man mærke sine ting. Så jeg har fx mærket alle mine krydderier, så kan finde dem oppe i skabet. Jeg har mærket på selve skabet, men også på selve krydderiglasset”.
Karen Dorte tjekker sine krydderier. Pennen placeres ovenpå labelen. Pennen siger: ”Bagepulver – salvie – paprika”.

”Det, der er rigtig vigtigt, også for at døvblinde kan deltage i samfundslivet, er, at samfundet er tilgængeligt for døvblinde. Og der er rigtig mange områder, som vi har fælles både med blinde, og med andre bevægelseshandicappede. Vi har også rigtig mange ting fælles med døve og hørehæmmede, så det er vigtigt, at vi samarbejder om nogle af de store ting”.

Skærmbillede med tekst: Døvblindes egen forening

Fortæller siger:
”FDDB – Foreningen Danske DøvBlinde – er døvblindes egen forening, hvor alle medlemmer er både syns- og hørehæmmede. Kun sekretariatet er seende og hørende”.
Klip af Ilse Bellamy, der fremlægger regnskabet på landsmøde.

Interview, Peter Ryberg (tegnsprog):
”Jeg har et stort bankende hjerte inden for FDDB-området. Jeg synes, det er vigtigt, at give mulighed for at døvblinde har mulighed for at få et liv med høj livskvalitet”.

Klip hvor Karen-Dorte Skyggebjerg ledsages udenfor Christiansborg. Kontaktpersonen fører hende hen til et skilt på muren, hvor der er et overbliks-kort over hele Christiansborg. Med haptiske signaler på ryggen beskriver kontaktpersonen kortet.

Interview, Karen Dorte Skyggebjerg:
”I foreningen Danske DøvBlinde, FDDB, er det døvblinde, der tager sig af handicappolitikken. Den er rigtig vigtig, fordi det er dér, vi ligesom kan hjælpe hinanden med at få flyttet nogle ting i samfundet, sådan at livet som døvblind kan blive lettere.
I vores forening er vi godt 400 medlemmer, og hvis man tænker, at der er 98 kommuner, så er der ikke særlig mange døvblinde i hver kommune. Så derfor har de heller ikke erfaring med, hvad det vil sige at være døvblind, og derfor går det tit rigtig galt både med hjælpemidler og med andre ting, som døvblinde kan komme i betragtning til, som fx kontaktperson”.

Klip fra rundvisning i Operaen med guide, der fortæller med høj og tydelig tale. Flere medlemmer har førerhunde med og hvid stok.

Interview, Karen Dorte Skyggebjerg:
”En stor del af arbejdet i FDDB går også ud på at arrangere sociale ting for medlemmerne. Arrangere ferieture, møder, og der er erfa-grupper, hvor man udveksler erfaringer”.

Klip fra en erfagruppes rundvisning i Handicap-organisationers Hus i Høje Taastrup. De står og kigger op og får beskrevet et stort lyst atrium med balkoner hele vejen rundt og ovenlys.
Tove Olesen kigger på et skilt over husets indvendige plan og mærker omridset med fingrene.

Interview, Peter Ryberg (tegnsprog):
”Selvom vi snakker om en meget lille forening, så har vi jo et dobbelt handicap alle sammen. Det skal man huske på. Vi har alle både dårlig hørelse og dårligt syn. Andre organisationer har typisk kun ét handicap at kæmpe med – men i vores organisation har vi vores dobbelte handicap”.

Fortæller siger:
”FDDBs rådgivere tilbyder besøg hos alle, der har en kombineret syns- og hørenedsættelse. Tilbuddet gælder i hele landet – for både tegnsprogede og talebrugere.
Rådgiverne er selv syns- og hørehæmmede og kender til de særlige problematikker, der opstår, når man mangler de to vigtigste sanser”.

Interview, Bente Mejndor:
”Nu har jeg kørt 15 år på den måde. Nogen gange, så tænker jeg ved mig selv: Du er egentlig heldig, at du er blevet døvblind, for du fik et helt andet liv, end så mange andre får – et indholdsrigt liv”.

Credits med musik i baggrunden:
Tak til alle medvirkende.
Filmen er blevet til med støtte fra Socialministeriet
Tolk: Vibe Michelsen
Produceret af Storyboard Productions
www.storyboard.dk
Læs mere om FDDB på:
www.fddb.dk
Copyright 2014

 

 

 

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau

Læs mere om FDDBs persondatapolitik ved at klikke her.
Læs mere om FDDBs brug af Cookies på hjemmesiden her.

LUK